Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Fra Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
Øine. Mændene staa med Huen i Haanden,
Gutterne falde paa deres Knæ paa Marken, og
Alle ere de i Undren over disse Glædestoner, og
med een Mund raabe de og sige:
Aldrig förr har här förnummits
Något strängaspel så ljufligt,
Medan denna Tid har varat,
Medan månens guld har strålat.
Og Spillet lod stærkere og stærkere og
naaede langt udover Landet, og Skovens Dyr
lagde sig ned for at høre, Fuglene satte sig
paa Træernes Grene og Fiskene svømmede til
Stranden for at lytte.
Og Wäinämöinen spillede alt herligere og
herligere; han spillede uafbrudt i een og tvende
Dage uden at komme af Klæderne.
Og naar hans Harpe klang i hans Hjem,
der var bygget af Furu, da kom der Liv og
Bevægelse i Hustag og Gulvplanker og Vinduer
og Graastensovne og Skorstene; det sang og
det dirrede og det knagede!
Og gik han i Skoven, da bøiede sig de høie
Graner og Furutræer — og det graa Skjæg, der
hang fra Grenene, og det grønne Bar strøedes
rundtom.
I Birkelunden blev der atter Fryd og Leg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
