Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Fra Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
de unge Skud boiede sig til Jorden, — Markens
Blomster kjærtegnede hverandre, og Alt var
Herlighed og Glæde,
En anden Tid randt op; Kristus Jesus blev
forkyndt for Finlands Folk.
Da — saa fortæller Sangens Mythe videre*) —
blev Wäinämöinen vred, sang til sig et
Kobberskib og seilede hen over Tidens skunibedækte
Flod til Evighedens Fjorde i det dunkle
Fjerne; men sin Kantele og de boie Runesange
efterlod han paa Tidens ode, stormopfyldte
Strande til evig Fryd for Finland.
Længe laa Kantele forglemt i Landets
Ode-marker; tusinde Vintres Sne og tusinde Gange
Vaar laa skiftende derover.
Og Vinden jog i Skoven over Tuer og
Lyng!
Da begyndte Kantele at suse i Vinden. „Ve
mig Arme, ve mig Forglemte; fordum var det
anderledes"; saaledes klagede den.
Mange Mænd vandrede gjennem Tiderne i
*) Se Topelius: Sånger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
