Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JESSICA OG PAN 101
Hun er af Elver-Slegten, som aldrig kan dö;
hun bader sig i Måne-Dis, den birke-hvide Mö,
hvis Gunst ej nogen Mands-Hu helt har vunden:
i dette Nu bort-giver hun fra Isse til Hel
sit unge Pige-Legem ...men spörg om hendes Sjel?
Pan bleser på sin Fiöjte gennem Lunden.
R
Så står hun der i Skumringen — så nögen som et Digt,
der aldrig trak i Stadse-Töj for Penge eller Pligt,
og aldrig blinked ud til Publikumet!
Det dunkle Öje brender så frygtlöst og hvast,
så smiler det og holder om dit Hjertes Skelven fast —
og Pan er flöjten, og hans Spil forstummet.
q
O, denne stolte Höstnat, hvor Månens krumme Kniv
gi’r Nordens trege Landskab så österlandsk et Liv,
som »ar skön Jessica en ung Jödinde:
hun er din Höstnat, Digter, men ved ej selv deraf,
så lidt som af de Kertegn, hun drömmende Dig gav —
mens Pan skar T&ender dybt i Skoven inde.
Skagen, Septbr. 1906.
HOLGER DRACHMANN.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
