Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—51—
Begyndelse frivillig traadte ind i Hærenk) og af dem vare 16«000 enten —
faldne eller saarede, eller fangne, eller afskedigede, og Antallet af dem,
der havde meldt sig for at indtage deres Plads i·Gelederne, var ikke til-
strækkelige for Behovet. Eftertom Krigen angik bele Landets Ve og
Vel fandt man, at boer vaabendvgtig Manddnrda om saa var- forne-
dent, kaldes under Fanerne og at ikke Krigstjenestens Byrde udelukkende
burde lægges paa deres Skuldere, som Fædrelandsktærligbeden drev til
at tage Del i Krigen. Jbvorvel at Foreslaget var i Overenltemmelse
med Grundlovrn, saa modte det dog slatv Modstand af D em o kr a -
te rne.k) Kongreslem der indsaa, at saalænge Hestene ene bleve relat-
terede med Frivillige, saa vilde de bovedsaglig komme til at bestaa af de
Mænd, der bifaldt de revublikanske Grundsætninger-, medens de Borgere-
der vare Detnokrater, fik Lov til at blive hjemme og medsitte Stemmer
understøtte sit Parti, medens Republikanerne kjæmpede og blodte vaa
Slagmarken. Lovfotslaget blev dog vedtaget den Zoie Marts. (J Hu-
set med 115 Stemmer mod 49). Det demokratiske Parties «Ledere«
forsomte ikke derefter at frembolde for Folket, at. Loven var «tyrannisi«,
«partisk«, «ojaevelsi«, og at dens Hensigt var «at slæbe de fattige Demo——
krater til den uretfærdige Krigs Slagmatk, saa at det demokrattfke Par-
ties Stemmer maatte blive formindskede og den usle Lincolns Styrelse
blive beseestet·«. Blandt dem, der i Tale og Skrift ovtraadte mod Loven
var Guvernoren i New York, Se v m o tt r. Havde ikke Untonshaerene
seiret ved Gettysburg og Vicksburg- er det sandsynligt, at det saakaldte ·
«Ftedsvarti« med Vallandighatn, Seymour, Pieree og andre demokra-
tiske Ledere i Spidsen havde anstillet et Ovrvr mod Regjeringett. ·
( · J New York udbrod virkelig den 13de Juli et «irsk Ovror«- da
Regjeringens Embedsmeend forsvgte at udskrive Jrlaendere til Krigs-
tieneste. Statens Militstrovver vare sendte svdover, for at kjæmpe mod
Lee iPennsylvanien og Pobelen i Netv Yotk mødte desaarsag liden
Modstand, da den begyndte at vlvndre og brænde og at myrde saaman-
ge Negre, som den traf vaa, og som det ikke lykkedes at redde sig ved
Fingren. Under Oproret, der varede i 4 Dage, odelagde Pobelen et
Baisenhus for forælderlose Negerbvrn samt anden Eiendom til en Værdi
as 2 Mill. Doll·s. Omtrent t,000 af Ovrorerne faldt under Gade-
kamvetr Af deres Modstandere tabte kun omkring 80 Livet.
Fordi-ydede De, der bleve udstrevne den 1ste Juli skulde gjøre Tje-
neste i 2 og 8 Aar.
» I Aarene 1861 og 62 var der fra Wiscottjin ud aaet 40,606 Mand,
fra Minnesota 12.266, fra Jotva 48,814, fra Mi eqan 45,670, og fra
Jllinois 135.440. «
· ·«)En Taler (Crittenden fra Kentucky) sagde, at Grunden hvorfor, at
Folket i Nordstaterne ikke vilde som Frivillige ind-troede t Armeen,
var den, at·Re·gjeringen havde taget Forholdsregler til at affkaffe
Slaveriet og optette Negerregintenter. Derved havde Regjerinaea
tabt Folkets Tillid og Kjærlighed (l?). P
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
