Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Tid efter dette Ovror erklærede de demokratiste Don-stole i Netv
Zork og Pemrsvlvaniem ar Udstrivningsloven stred mod Grundlovem
efterfom Udsirivningsreiten ifølge «Laeren om Statssnverantteten ikke
tilkom Unionsregreringem men -de enkelte Statee«z Ved Hostoalgene
befeiredes imidlertid nogle af de Dommere, der havde afgioet denne
Kiendelfe, hvorpaa Demstolene afgave en nv Krendelse om, at Udstriv-
ningsloven var i fuld Overeensstemmelse med Grundlovenz «
· 20)· En ny Stats Opta else rUnionen. Den indre politi e
Stilling 1 Notdstateknr. Jt 63 ovioges Vest Vi rgtnren (2 .-
- 090 Kv. Mil) som Stat i Unionen. Jngen Krigsbegivenhed af
nogen Betydning tildrog sig i Aarets Løb i Staten. Den sidste større
Strid dersteds udktamvedesi Novbr. ved Greenbierfloden i Nærheden af
Lewisburg« hvor Unionsgeneralen W. W. Averill befeirede en Redelbeer.
Ved Val et om Hosten 1862 var det revublikanske Pattres Majori-
tet blevet form ndfiet i flere Stater. Ti af de større Stater (New Yorb
Nerv Jersev, Pennsvlvaniem Ohio, Jndiana, Jllinois. Michigan, Wiss
eonsin, Jowa og Mennesota). der i 1860 havde givet Lineoln en Man–
ritet af 208,066 Stemmer, gav nu Modpartiet en Maroritet af 35,781
Stemmer. De samme Staten som i 1860 valgte 78 revublikanste og
37 demokratisie Kongresmaend, valgte i 1862 57 Republikanere og 67
Opvositionsmaend. Denne Formindskelse, hvortil vistnok Modgangen i
Krigen og Slavernes Frigivelse i høi Grad havde bidraget, opmuntrede
den Del af Demokraterne, som handlede sammen med Rebellerne mod
Regieringen Disse Demotrater kunde ikke stildre Regteringen i Far-
ver, der vare mørke nok og kunde ikke fiarvt nok klandre Krigen mod
«Broderne i Svdstaterne«. «Hver Dag, paa hvilken de erfarede, at Re-
bellerne havde lidt Nederlag, var for dem en Sorgens Dag-(
Den 24de Sept. havoe Lineoln ndstedt en Ordre om- at «Habeaø
Corvus» Loven skulde vaere ophævet —nnder Krigen, og flere Personer-
hvis Opførsel gav Anledning til Mistanke om, at de vare Landsfor-
· roedere, vare derefter blevne arresterede af Militaermvndighederne. Dette
fremkaldte de bitreste Klager af Demokraterne, medens derimod Kon-
gressen vedtog en Beslutning. hvori erklæredes, at Praesidenten var be-
rettiget til at tage saadanne Forholdsregler. Jkke lange derefter ud-
stedte Gen. B ur n sid e fra sit Hovedkvarter i Cineinnati, sin bektendte
Ordre No. 38, ifølge hvilken alle Borgere i hans Militaerdistrikt, der
forsøgte at understøtte Fienden skulde arresteres som Soioner, og, dersom
de bleve overbeviste, lide Dødswaf. En af det demokratiste Maries
«Ledere« C. L. V a lla n d igh a m, der var en bitter Fiende af Na-
tionalregjeringen og en ligetaa ivrig orfaegter af den Grundsætning. at
Krigen burde ophøre, trodfede den rdre og holdt en Tale i Mount
Vernon, i hvilken han fordømte Krigen, «hvis Formaal han sagde var
at knuse Friheden, opretie et Despoti, stigenke de Sorte Friheden og brin-
ge de Hvide i Slaveri« og han forklarede, «at dersom Regreringen havde
ars-K- ast-, knnde den for længe siden have endt Krigen paa en aerefnlt
NMWC Han yttrede derhos, «at io før Folket lod Ufurvatorerne for«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
