Her en Søndag tog jeg med Nordbanen op til Nitedals Station for derfra gjennem Skogen at spadsere tilbage til Kristiania. Da den Tur jeg foretog, er en af de smukkeste, - for ikke at sige den smukkeste - Tur, som kan gjøres i Kristiania Omegn, skal jeg nedenfor beskrive den.
Nordbanen fører som bekjendt forbi det vakre Maridalsvand. Hvor Banen nu bryder sig frem gjennem Tunnel efter Tunnel, tilbragte jeg saa mangen herlig Dag i min Barndom. Fra Midtodden og nordover gik der blot en uveisom Sti, opad Bjerg og nedad Styrtninger. Her var Rævens Tilflugtssted, naar vore Hunde havde faaet den paa Benene paa den anden Side af Grefsenaasen, og lidt ovenfor ligger den vakre «Gryta» - et langt og smalt Vand, indeklemt mellem høie og ufremkommelige Aaser paa begge Sider.
Men Banen forlader snart Grefsenaasen og skraaner opigjennem Sannermarken. Tilhøire stiger Granbergene ret iveiret, medens man paa venstre Side har den gamle Færdesvei, Greveveien, anlagt af Statsminister Peder Anker for at skaffe bekvem Adkomst mellem Hakedals Verk - Maridalshammeren - og Bogstad. Man passerer den gamle Bomstue, hvor der endnu den Dag idag maa betales Bompenge, og hvor man, ialfald for faa Aar siden, fik Øl. Derefter passerer man Nitedals-Tunnelen og er snart efter fremme ved Nitedals Station.
Den, der nu vil tage Benene fat tilbage til Byen, bør gaa Jernbanelinjen tilbage til Tunnelen og der svinge sydover gjennem Grinden paa søndre Side af Banelegemet. Fra dette ser man over nogle Myrer op til den høitliggende Plads Buraas, til hvilken man søger hen over de nævnte Myrer, hvor der findes en optraakket Sti.
Buraasligger under Nordmarkskomplexet og tilhører dette. Det er den sidste Eiendom paa denne Kant af Nordmarken. Her er der, siden Nordbanen kom istand, begyndt at trække nogle Turister forbi, men dog ikke saa mange, at man jo i fuldstændig Ro kan nyde Naturen. I min Barndom var der aldrig en Turist at se paa de ensomme Stier.
Pladsen ligger høit og frit paa Skraaningen af Aasen med vid Udsigt opover til Lørensæterkollen, Variskollen og en Mængde Pladse strøet udover Skogskraaningerne. Og nederst ligger den vakre Nitedal med Elven blinkende i Solskinnet.
Ved Buraaser man kommen ind paa den gamle Hadelandsvei. Man følger nu denne opigjennem Lien, passerer et Skar med en høi Fjeldvæg paa venstre Side og kommer frem til det lille vakre Ormetjern ved Pladsen Fautvangen. Ogsaa denne Plads ligger frit og smukt til, og Folkene ved ikke, hvor godt de skal stelle for den trætte Turist. Men det er kun en almindelig Skogplads, og den er ikke for den kræsne Bykavaler.
Den sidste Plads's egentlige Navn er Fautvangen eller Skøiensæter, men det mest brugte Navn nu for Tiden er Zinober efter en original Pladsmand, der i lange Tider boede her, indflyttet fra Zinoberrud i Nannestad. Han var en navngjeten Spillemand i disse Trakter og Nittedalen, hvor han stadig var med ved Brylluper og deslige. Et godt Ord var ogsaa nok til at faa Klunk i hans Fele, især naar det kunde ledsages af en Skvæt fra Flasken.
Mangen Kveld - saavel Vinter som Sommer - har jeg lyttet til hans underligt stemningsfulde Feletoner og beundret hans Gjestfrihed, - ja det hændte ofte, naar der var mange af os, at Gamlingen selv tog Nattekvarter i Liua (Laden), forat Gjesterne kunde disponere frit over hans hele Stue. Dette var ikke altid forbundet med Behagelighed, da Gamlingen ofte ikke var saa ganske renslig anlagt, men det bar man gjerne over med, saasom Gamlingens dygtige Felespil og merkværdige Historier gav fuld Valuta. Han var noget af en Wergelandsgut. Nu er han død, og andre flyttet ind i hans Stuer.
Man er nu ude af Nordmarken, og Følgerne af Skogens Udstykning sees nu tydelig. Øxen har faret slemt med de Bondeskoge, vi senere skal igjennem. Men Granen staar ung og frisk, Bjerken er duftende og hvidstammet, og saa er ikke Smaaskogen stængende for Udsigten. Turisten har det derfor godt i disse Trakter.
Fra Fautvangen eller Zinober forlader man den gamle Hadelandsvei og stryger ret sydover over et Par smaa Aasrygge. Man passerer paa venstre Haand den lille Staurput nede i en Myr, og strax efter Kringla. Paa høire Haand har man det lange og vakre Langvand der i Sommertid ligger oversaaet af Vandliljer. Det sees ikke fra Veien, men der er kun et Par Skridt ned til det.
Naar man er kommen saa langt frem, at man ser ned til Kringla, deler Veien sig. Til høire gaar Veien forbi Granbergene og nedover til Sanner i Maridalen. Den er dog ikke saa smuk som den til venstre, del fører opover en liden Li til Holaasmyren paa Holaasens høieste Top ca. 160 Fod. Her ligger hele Nordmarken for ens Øie mod Nordvest, men sydover og dybt under sig ser man ned i Maridalen med Maridalsvandet ud over Grefsenaasen, Aker, Kristiania og langt forbi Næsodden.
Skogen voxer nu raskt til paa Holaasen, og Udsigten stænges mere og mere; fuldstændig dækket kan den aldrig blive, da Stien fører langs Aasens Kam, hvorfra den er sterk heldende ned i Grytedalen. Videre fremover maa man passe paa at holde langs Kammen ret sydover. Det er her lidt Trangskog, saa man ofte maa bøie Grenene væk med Hænderne. Kommer man forlangt i Vest, bærer det ned i den ufremkommelige Grytedal, og gaar man forlangt i Øst, kommer man let over mod Grorud.
Men holder man langs Kammen og paaskraa sydover, er man snart fremme ved Grosserer Christensens Hytte ved Vennervand, den man passerer nedenunder paa vestre Side, og styrer saa raskt ned til Griseput, en liden Myrput i Syd.
Fra Holaasen nedover har man havt Udsigt sydover til den dybtliggende Gryta, og nede ved Griseput er man kommen lige ind paa dennes nordre Del, men det er dog et stupende brat Fjeld ned til den, og man bør vogte sig for at søge ned der. Griseput ligger oppe i den østlige Aas ved Gryta.
Fra Griseput gaar der en sterk Sti ind igjennem Stokaasen paa Grytas østre Side. Man følger den en halv Times Tid, indtil Veien svinger af tilhøire ved en liden Huggerhytte. Denne er vistnok nu nedreven, men Tomten sees nok i saa fald.
Over en Braate kommer man nu frem til Sæterbækken, der kommer fra Sætertjern. En Sti fører hen til dette Vand, der ligger særdeles vakkert mellem granklædte Aaser i en liden bortgjemt Krog. Paa dettes nordre Side tager man opigjennem et lidet Bakkestrøg, og Veien gaar videre sydvestover over Halvorsæterhøgda ned til Kringla søndre, ogsaa et idyllisk lidet Skogvand. Videre langs dettes nordre Side. I Vestenden af Vandet maa man ikke tage til høire, men holde ret frem. Stien gaar da under Lakmansfjeldets bratte Fjeldvæg ned til Smaavandene og videre frem til Rønningen Turisthotel ved Maridalsoset. Her er ogsaa Kjelsaas Station, og Ruten videre til Byen kjender enhver.
Turen er rig paa Afvexling og byder Vandrer en stadig nye
Overraskelser. Den gjøres paa 5 Timer fra Nittedal Station til
Rønningen. For Skiløbere er den enestaaende. Fra Fautvangen og Holaasen
har han Glid under Skien helt ned til Beyerbroen ved Sagene, og Turen
gjøres da paa et Par Timer mindre.
