Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. De syv ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
dens virkemaater — og intet mere. Men det ialfald
vet vi — naaden kom til en mand som ikke var
helt og forhærdet selvoptatt; der var endda
tilstrækkelig mottagelighet i ham til at naaden
kunde trænge ind.
1) Litt efter litt begynder da sandheten — vi
tør ikke si den fulde og klare sandhet •— at
dæmre for røveren. I glimt som kommer og gaar
og vender tilbake tar det formørkede sind til at fatte
den mægtige kjendsgjerning, som de dannede
farisæere oversaa. At forbryteren var ikke bare en
forbryter, at tornekronen var ikke bare en haan,
indskriften over korset var noget andet ogsaa,
foruten at den var sat til spot......Smerten
er en forunderlig troldmand, naar naaden staar
bakom og indvier i mysterierne — en
yppersteprest som løfter i sine hænder og deler ut
hemmeligheter som de ikke kjender som aldrig har lidt.
Vi vet ialfald at røveren talte tilslut — et
større under end Bileams æsel! En morder
gjen-kjendte Livets Konge, en løgner sa sandheten,
en utlegdsmand hyldet kongen. «Herre, tænk paa
mig, naar du kommer i dit rike!»1
Saa han ber da om det mindste han kunde be
om — at en konge som en dag skal faa et rike
ikke maa glemme, der findes en slik en som
Dismas som engang led ved Hans side. Han ytrer
ikke nogen tvil længer *Hvis du er Kristus» —,
han kalder Ham «Herre» kort og godt. Han ber
ikke om hjælp — «frels dig selv og os» —
han ber bare om at bli husket engang i
fremtiden. Engang, naar saa det kan bli, husk.....
1 Luk. XXIII 42.
9 — Benson : Kristi Venskap.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
