- Project Runeberg -  Den brændende busk / I /
47

(1930) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

47
det naturligvis ikke blev hver maaned han kunde se
hjemom. Han reiste mellem stenbruddet, teglverket
og Kristiania. Det var blit som en selvfølge — dreiet
det sig om en større ordre, saa ringte vedkommende
op og vilde ha en konferance. Forretningsfolk drev
landet rundt i biler og paa jernbanen. Og Paul likte
paa en maate at ha det slik. Hele denne uroen i
forretningslivet, hvor alle gamle rammer var blit sprængt
og en uavladelig blev nødt til at omjustere sine tal
begreper — de ustanselige nydannelser som det endda
var umulig at vite om, enten der virkelig laa gjemt
en begyndelse til noget varig i dem, eller om de ute
lukkende betød opløsning av gamle former — natur
ligvis kunde ikke han heller andet end bli paavirket
av stemningen. Seiv om han forsøkte at ta fornuf
ten fangen, ikke la sig smitte av denne henrykkelsen
over de store summer som folket fik at tomle med.
Praktisk var der gamle, erfarne mænd som hadde sittet
i aarevis med ansvaret for store foretagender — nu
blev de som øre av de nye talstørrelserne en maatte
vænne sig til at regne med paa alle omraader. De
vældige troppemasser som blev sat ind paa alle fron
ter, det eventyrlige ammunitionsforbruk, menneskenes
utrolige opfindsomhet, teknikens triurafer — de følte
sig likefrem opbygget av det. De trøstet sig over alt
det som krigen førte med sig av •— vel, uopbygge
lige foreteelser, for ikke likefrem at si elendighet: det
var nu allikevel bare indgangen, en blodig og brutal
indgang naturligvis, men indgangen til en stor og ny
tid. De var saa vant til at forestille sig, at teknisk
utvikling paa en mystisk maate betød fremskridt mot
bedre tider, saa de gik ut fra næsten ubevisst, efter
noget slikt som krigsteknikens fuldkommengjørelse
maatte der allikevel tilslut følge godt paa en eller
anden maate. Aldrig mere skulde menneskeheten be
høve at vende tilbake til sine smaa gryter — fra nu
av skulde der altid kokes i store dampkjeler.
Han kunde nok prøve, saa godt han evnet, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:47:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/brndbusk/1/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free