Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
bevare etslags syn for hvad varer og arbeide kunde
være værd i virkeligheten, omregnet fra konjunktur
ernes flimrende og fluktuerende priser. Men han ogsaa
maatte jo søke at faa dækket nu, under krigskonjunk
turerne, hvad det hadde kostet at indføre mere ratio
nelle driftsmaater ved stenbruddet, og han maatte
forsøke at faa teglverket til at lønne sig, — han
ogsaa maatte haabe paa en boom i bygningsindustrien,
naar det engang blev fred.
Trods alt, det gik en paa nerverne, dette staaket
med jobbing i øst og vest, planløs nydanning og for
søk paa at grunde noget stabilt midt i alt det ureelle.
Og det gav enslags illusion av bevægelse at være
med i strømmen av reisende. Forøvrig var han alt
saa nødt til at reise ret som det var.
Men det var underlig at skulle bryte op fra
Trondhjem. Især underlig at han ikke følte mere ved
det, syntes han seiv. Som diplomaterne pleiet at si
til journalisterne: det er med vemod — her hvor vi er
vokset fast etc. Han kunde ikke si det.
Han var blit glad i byen fra første dagen han
kom dit, og bygderne omkring, fjorden, fjeldtrakterne
— altid vilde han bli ved at synes dette var den
vakreste delen av Norge. Han hadde faat mange
venner deroppe som han holdt av. Og det var fla
der han hadde faat smake uavhængighet, selvstændig
arbeidsliv. Seiv da den første forutsætningen for det
faldt bort, hadde han aldrig angret at han brøt op
fra det studium som han hadde indstillet sig paa helt
siden guttedagene. Men de planerne hadde de hjemme
været altfor indviet i altid. Og det hadde været en
ubegripelig befrielse at komme klar av alt der — endda
han var glad i sine forældre og søskende.
Han sa farvel til den lille villaen sin oppe i Mølle
bakken uten sorg. Der hadde han levet hele sit liv
som gift raand, børnene var født der — det vil si,
det var de altsaa ikke — men det var da der han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
