Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Paul var blit færdig med posten, Julie spurte:
«Vil du ikke bli med mig hjem ikveld? Jeg ser
at du har haandvæsken din her, saa det kunde jo
passe? — Vet du at du har ikke været utover siden
før den turen du tok op til Alster?» spurte hun da
hun saa at Paul betænkte sig.
«Allright. Hvis du kan vente saa længe, mens jeg
ringer hjem. Helge var ikke rigtig frisk nemlig, da
jeg reiste hjemmefra igaar.»
«Vel. Jeg skal stikke ut og faa fat paa noget
rigtig godt til aftens imens —. Gi mig posten din,
skal jeg kjøre rundt og sende den for dig —». Moren
straalte og smilte, vinket til ham fra døren.
Hvor vakker hun er blit igjen, tænkte sønnen. Nu
da hun har faat helt hvitt haar: Øinene hendes og
huden virket endda mørkere og varmere. Det var
som han aldrig kunde vænne sig til at tænke paa sin
mor som en gammel dame. Eller huske paa at en
gang skulde hun ogsaa være borte. — Det var galt,
naturligvis, at han saa sjelden kom ut til hende. Men
saa meget som han var nødt til at reise saa vilde han
nødig være hjemmefra — især nu, da ikke moren
heller var hos barna.
— Hun led vist svært vondt nu, mor stakkar.
Tua hadde altid været stedbarnet hjemrae. De hadde
vond samvittighet for hendes skyld allesammen, nu
da hun laa syk og var litet lykkelig. Det som de
ikke hadde gjort mot hende kunde de ikke ta igjen
efterpaa, hvordan det saa gik. Og naar hun kom ut
fra klinikken var det manden og barna som sluttet
op omkring hende igjen.
Han forstod saavisst godt nok at det var som mo
ren sa — for en kvinde var det endda værre at
maatte leve sammen med en som hun ikke likte. Men
endda han igrunden ikke kunde tænke sig at nogen
kone skulde kunne like Halstein Garnaas som egte
mand, saa følte han sig uvilkaarlig altid paa mandens
parti, naar han var sammen med dem begge. Var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
