Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
Og kunde det være sandt at der stod timelige og
evige værdier paa spil, enten hun saa gjorde dit eller
dat. Vist var det synd paa hende — men hvorfor
kunde han ikke la hende løpe, naar hun endelig
vilde —.
Og som om hun hadde læst hans tanker, sa
hun det:
«Pss, det er ikke fordi du bryr dig noget om mig,
fari Det er bare fordi du ikke har lov til at la dig
bli skilt, det vet jeg godt det U
«Nei Bjørg, det er ikke bare for det. Du vet at
jeg er glad i dig.»
Men han følte seiv at det lød ikke svært overbe
visende. Bjørg begyndte at gaa, med bøiet hode, og
hendes taarer strømmet. Hun svarte ikke et ord mere,
og da de kora til hendes haveport, maatte han la
hende gaa.
Om eftermiddagen kom der et telegram til ham:
«Mama faat hjerteslag, kan ikke forlate hende et øie
blik, ikke kom ut. Bjørg.»
Det var sandt — det hadde han sandelig ikke
trodd. Men da han kom ut til villaen, møtte han en
fyldig, rødmusset og blond herre i havegangen — for
modentlig doktoren. Og piken som lukket op saa ut
som hun var baade forskrækket og svært interessert.
Fru Jacobsen var meget, meget daarlig, meddelte hun.
Formodentlig har hun suggerert sig til det, tænkte
Paul.
I stuen lugtet det av cigarrøk og noget andet,
medisinagtig — æther vist. Bjørg smøg ind; elendig
forgraatt og opskaket saa hun ut. Han fik ikke snak
ket noget større med hende — det kunde aapenbart
ikke nytte noget nu.
Saa sendte han ut blomster og konfekt til sin svi
germor og til Bjørg og ringte ut og reiste ut og spurte
hvordan det stod til. Men det var ikke til at tænke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
