Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
Langt om længe saa han hende komme omkring
hjørnet. Hun skvat, da hun opdaget ham,
«Tak for igaar, Pus. Hvordan gaar det med
hodepinen ?»
«Jotak,» sa hun svakt.
Han tok hendes arm og drog hende med sig ned
over en sidevei — akkurat som den anden, med
villaer og villahaver og nakne trær og vissent, støvet
løv paa fortauget.
«Du har altsaa fortalt din mor a1 t som vi talte
om igaar?» spurte han, mens de gik.
Hun bare saa paa ham, elendig ulykkelig.
«Ja efter dette kan du vel begripe at jeg ikke vil
la dig faa gaa tilbake til hende. Nu faar du bli med
mig tilbake til Kjøbenhavn, saa reiser vi med toget
ikveld. Du faar ikke snakke med din mor før i
Kristiania — hvis det da behager hende at komme
efter os —.»
Saa begyndte hun med graatingen sin igjen.
«Det kan jeg ikke, Paul. Jeg kan da ikke reise
fra mama paa den maaten — rømme likefrem —.>
«Aa — du kunde da rømme fra mig.»
Hun saa forskrækket op paa ham:
«Dengangen tænkte jeg jo ikke paa andet end at
jeg skulde komme tilbake noksaa snart —.»
«Er det bare din mor da som har sat dig disse
grillerne i hodet?»
«Ja — mama synes absolut at jeg bør forlange
skilsmisse,» mumlet Bjørg,
«End din far da? Tror du han synes det? End
Synne? End Helge? Tror du at de vil synes det?»
Hun stod og holdt sig med begge hænder i et
havestakit, og taarerne hendes dryppet ned ien vild
fremmed ligusterhæk.
Og det slog ham som noget frygtelig, at alt dette
dreiet sig om hende. Den lille trulta i en brun
skindkaape, med det forgraatte og barnslige ansigtet
— hvorfor sloss de om at bemægtige sig hende — ?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
