- Project Runeberg -  Den brændende busk / I /
250

(1930) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

250
ding at et menneske kommer til at tro paa liv efter
døden — hvis det bare er mere av samme tønde som
dette livet her.
Mor stakkar tænkte bare paa at faa se igjen Tua.
Men mor og Tua sammen, for eksempel i tyve tusen
aar — det var en haabløs tanke. Uten de begge gik
op i det ene og samme salige syn, Gud seiv som alene
kan forlike det uforlikelige, menneskenes inderste for
skjellighet.
«Forenet i Kristus.» Han husket sine egne fore
stillinger før i tiden naar han hørte saanne uttryk og
de bare var fremmede klikers jargon for ham. Han
hadde vel nærmest tænkt sig at naar folk sa de var
«forenet i Kristus», saa mente de at de var nogen som
hadde visse kolossale fortrin fremfor andre mennesker
nu og skulde opnaa endda større fortrin siden. Og at
de hadde en privat alen som de maalte alle andre
med — og sagtens ogsaa at de nok gjerne vilde gjøre
vel mot andre mennesker, hvis de andre vilde overlate
det til dem at avgjøre hvad folk hadde godt av.
Forenet i Kristus — ved mindet om vandet som
han gjorde til vin i vort bæger, ved mindet om de
løfter som vi gav harn ved bægrene og holdt saa
elendig, forenet i længslen efter den dag da han skal
indfri sit løfte om at drikke den nye vin med os i
sit rike. Forenet ved mindet om alle de ganger da
han tilgav os vore synder og vor feighet og vor utro
skap — og vi gik bort og blev utro igjen. Ved min
det om alle de ganger da vi blev hete om ørerne
naar talen faldt paa hans død og paa forræderen som
gav ham i syndernes hænder: «Herre, det er vel ikke
mig — ?»
Evig liv — — hadde sandelig aldrig næret
noget ønske om at leve evig. Ikke før det gik op for
ham hvad Kristus mente med at kalde sig seiv for
livet. Et evig liv som er noget andet end uavbrutt ind
syn i Gud — det er helvede, det skal en vel opdage
før eller siden —.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:31:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/brndbusk/1/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free