- Project Runeberg -  Den brændende busk / I /
249

(1930) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

249
har de altid visst om sig seiv, at de var store nok til
at vække baade gudernes rnisundelse og deres kjær
lighet.
Det var ogsaa moren som altid hadde paastaat, at
troen paa liv efter døden var bare diktert av ønsket
om mere liv og mere lykke. Det er mildest talt ikke
sandsynlig — siden de fleste folk har trodd at livet
efter døden var noget de maatte finde sig i, men san
delig ikke at det var noget at glæde sig til. Den idé
har de i regelen først faat fra kristne missionærer.
Evig liv som er evig salighet — det er noget som
Kristus lover sine troende i si t rike, hvor han her
sker enevældig. Og han raar med det som en ene
voldsherre — til nogen lover han det som løn, hvis
de vil bære hans kors og holde ut med ham i alle
hans trængsler, og til en røver lover han det, fordi
han døende ber, glem mig ikke —. Det er bare naar
folk husker litt av kristendommens haab, men har glemt
dens frygt, at nogen kan tro himmelen er som en
suite selskapsrum ovenpaa, hvor folk kan gaa ind,
bare de er antrukket nogenlunde efter sisste moralske
mode.
Men nu lot altsaa moren til at ville tro det som
stemte med hendes ønsker. Hun ønsket hun kunde
finde igjen barnet sit som hun hadde mistet. Det var
tydelig at hun var ialfald svært optat av spiritismen
for tiden.
Og enten det var syndig eller ikke syndig at føle
slik — han syntes at moren maatte da meget heller
bli ved at være den hun var, en hovmodig gammel
kvinde som paastod at hun var hundhedensk. Vantro
er altid materiel synd, men formel synd er det da
ikke, hvis den er grundet i uforskyldt uvitenhet. Og
moren hadde altid været i god tro med sine egne ideer.
Han bad hver dag for hende, at hun maatte komme
til at finde sandheten — men han tilstod for sig seiv
at han kunde ikke tænke sig hvordan det skulde gaa
til — uten et mirakel. Men kan det være nogen vin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:31:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/brndbusk/1/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free