Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319
allikevel; det var ikke bare at han hadde medlidenhet
med et andet menneske, men han var bundet til hende.
Som han hadde følt det hver dag siden hun kom hjem,
naar han saa at hun var rædd for alle og smøg sig
omkring som hun var skamfuld bestandig — han hadde
følt sig solidarisk med hende paa en maate —.
«Se saa, Bjørg.» Han strøk hende over haaret,
blev ved at stryke. «Forsøk at bli litt roligere da.»
«Du kan jo umulig være den mindste smule glad
i mig mere?» hvisket hun og tittet op.
«Jo da Bjørg, det er jeg.» Det var sandt — men
det var rigtignok paa en anden maate. Han bøiet
sig, og fordi hele hendes ansigt tagg om det, gav han
hende et flygtig litet kys.
«Saa ta en cigaret nu, saa falder du litt til ro. Du
skal faa en pjolter, saa sovner du lettere, naar du
gaar op —»
«Aa Gud som jeg har ligget og graatt og graatt om
nætterne,» sa hun og saa frem for sig med store haab
løse øine. «Naar jeg laa i mit eget yndige værelse
igjen og tænkte paa, at der sov barna ved siden av
og du i det andet værelse og jeg tænkte paa hvor
godt jeg kunde hat det —»
Paul blev sittende nede i stuen saa længe som til
han kunde tænke sig at hun sikkert var sovnet.
Han saa indom til Synne først. Paa natbordet
hendes brændte en liten lampe mellem smaa figurer
og bøker og rosenkranser. Pikebarnet laa og sov med
ansigtet snudd mot lyset; hun holdt en liten rød bok
mellem fingrene. Plun skulde selvfølgelig ikke ha lov
til at ligge og læse — men pleiersken pustet sterkt
og regelmæssig borte fra sovesofaen i kroken. Paul
tok boken. «My changeless Friend» — naa, det var
den hun hadde faat fra Lisa.
Hun var saa lik sin mor, som moren hadde været
engang, saa det var hjerteskjærende at se det nu.
Synne var svært blek nu naturligvis, men det var den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
