- Project Runeberg -  Den brændende busk / II /
46

(1930) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

378
Men for datteren bad han om at hun altid maatte
faa lov, baade til at være lykkelig og til at føle sig
lykkelig.
Hemmelig hadde han gruet sig litt til besøket i
karmeliterklosteret, men det var klart at Lisa maatte
faa hilse paa sin tante, naar hun nu var i England.
Og en vakker dag stod han virkelig med begge
smaapikerne i et nakent, gulmalt værelse. I den ene
enden av rummet var der istedetfor væg et gitter av
tykke jernstænger besat med lange pigger, og bakom
talegitteret et tykt forhæng. — Indboet i værelset var
et bord og etpar krakker som mindet om venteværelset
paa en liten landsens station. Over døren hang et
krucifiks og paa væggen nogen oljetryk av St. Theresa
av Lisieux og St. Johannes av Korset.
Synne og Lisa saa sig omkring med øine som
skinnet av forventning. Paul stod ved taleværelsets
eneste lille vindu. Utenfor var der en strimmel
svart, likesom sotet jord hvor der var plantet nogen
eviggrønne busker, og paa den anden side av denne
sørgmodige haveflekken raget en blind, sotflammet
mur op.
Synne kom bort og stak sin arm ind under hans.
Reisedragten hendes var saa fiks og klædelig til
hende — av noget mørkt, graablaat tweed med hvite
nupper i; hun hadde knappet op jakken saa den hvite
silkeblusen vistes og et langt kjede av mørkerøde,
facetslepne koraller som han hadde fundet i en anti
kvitetshandel og git hende forrige jul. Hun var blit
saa henrykt for dem, og hun gik med dem altid. At
lykken for hende skulde ligge et sted hvor der hverken
var pene klær eller koralkjeder eller venner og veninder
og dans og litt flirt, og kanske kjærlighet tilslut —
det kunde han ialfald ikke ønske. Men han visste nok
til at vite, umulig var det ikke. Det kunde være
lykken for Synne, og da vilde alverdens herlighet bare
være enslags surrogater som hun aldrig kunde bli

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:47:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/brndbusk/2/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free