Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
379
mæt av. Han trykket hendes arm let indtil sig: «Naa
vesla mi?»
Forhænget blev trukket til side, og der stod to
skikkelser i grove brune klær med bredt skapular og
med de sorte slør fældt ned for ansigtet.
«Oh mr. Selmer, how very kind of you to come
and see us and bring the young girls!»
De to formummede nonner hvisket litt sammen,
og saa slog de slørene tilbake. Paul kunde absolut
ikke kjende hvem av dem som engang hadde været
Monika Gotaas i Kristiania. Begge hadde de den
samme klare og bleke ansigtsfarven med svakt rødt
skjær i kindene, samme uttryk i de vandklare øinene —
de saa unge ut, men det var en slags ungdom som
ikke hadde noget med tid og aar at gjøre.
«And so this is Elizabeth,» sa den ene, men de
smilte likesom i kor. «Oh jeg har ikke snakke norsk
saa længe, jeg næsten ikke tror at jeg kan mere —
og du er kommet for at se din tante i Carmel — og
Deres datter, mr. Selmer —»
Smaapikerne rykket sine taburetter tæt ind til
gitteret, deres blik for nysgjerrig over de to nonner
og hele det lille rummet bakom. Paul hadde sat sig
litt længer tilbage, foreløbig slap han for at ta noget
videre del i samtalen Smaapikerne og søstrene klarte
det alene. Lisa fortalte vidt og bredt om familien og
om katholicismen i Norge, og hun viste frem amatør
fotografier som hun hadde haandvæsken sin stapfuld
av. Der var enslags dreieskive ved den ene enden
av talegitteret, og paa den sendte Lisa fotografier ind
til nonnerne, og nonnerne sendte ut sine officiebøker
og nogen grove krus og boller av stentøi — spise
stellet deres, som børnene skulde se paa. De lo av
søster Joans norsk og Lisas og Synnes engelsk og av
alt som karmeliterinderne fortalte om livet i klosteret:
«Oh ifjor det var saa kold vinter!» Søster Joan
lo. «Tek, tek, tek hørte vi fra alle cellerne om mor
genen, for vandet i vaskevandsbollerne var frosset, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
