Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
421
schakt, stod klemt indtil væggen, mens de som var i
hælene paa ham raste indover korridoren til en stor
forretningsgaard. Saa begyndte motvegten bak ham
at bevæge sig opover — heisen kom ned. — Væmme
lig, hadde han syntes at det var.
Paul gik bort til vinduet for at rulle ned gardinet.
Der brændte lys endda i etpar vinduer borte paa kasse
fabriken. Det var stille nede paa gaten ogsaa, men
borte omkring hjørnet dønnet færdselen endda med en
larm som steg og sænket sig rytmisk eftersom trik
kerne kjørte forbi og klemtet netop ved det gate
krydset.
Det blev sent at gaa op i St. Josefsforeningen nu.
Men han visste ogsaa at han vilde ikke heller. Han
orket simpelthen ikke sitte der med alle de vildfrem
mede menneskene som var i godt humør og snakket og
lo av Pater Auberive hver gang han sa noget snodig
med vilje eller ufrivillig. De var fremmede — det vil
si, det var ham som pludselig følte at ikveld vilde
han være en fremmed deroppe. — Det var mænd som
han likte og mænd som han ikke likte, det var nor
ske og halve og hele utlændinger, mænd fra vidt for
skjellige lag og kredser, gode og maatelige og ikke
videre gode katholiker — saavidt mennesker kan vite
slikt. Nu saa han, som om noget blev lyst op av
et uhyggelig klart lys: hvor uvæsentlige alle for
skjelligheter mellem dem hadde været mot det som
samlet dem: troen, Kirken, Kristus, De fandt sig
ialfald alle sammen i at være i hænderne paa Gud,
de tok imot hans brød, de bad om hans aand. Det
var virkelig sandt at troen gjorde dem alle til noget
andet, foruten det som hver av dem var i sig seiv,
en mand med sine egne skavanker og hemninger og
gode egenskaper og latterligheter — og dette andet
var det væsentlige ved dem alle. Det var saa vir
kelig saa han grøsset ved at se det nu, al de virkelig
var deler av en enhet, celler i et mystisk legeme —
hvor mystisk, det hadde han ikke skjønt tiendeparten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
