- Project Runeberg -  Den brændende busk / II /
91

(1930) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

423
indi den samme brogede verdenshinde, det var un
deret. Men jeg trodde ikke paa noget sind som om
sluttet alt og vaaket over hvad vi gjør og hvordan vi
driver, mot eller fra en plass som er bestemt for os.
Jeg trodde hvert menneske var en verden for sig seiv.
Jeg visste ikke om at der var nogen Gud.
Men Herre Gud, det er jo bare en følelse. Jeg
vet det er ikke slik. Tro, i den forstand hvori troer
visshet, det hadde han da aldrig hat i værre grad
end nu da han ønsket, han kunde flygte tilbake til
sin ungdoms uvitenhet og ta med sig Lucy og leve
med hende i sin gamle verden av digt og illusion in
denfor det brogede skal av hele den sanselige jordens
skjønhet.
Han slængte luen og hanskerne i vinduskarmen,
drog ned rullegardinet og tændte lampen paa sit
skrivebord. Han tok ut av mappen de papirer som
moren hadde skrevet under paa; nogen skulde postes
og nogen lægges ind i jernskapet. Men saa blev han
sittende med ytterfrakken paa og kom sig ikke til at
gaa og hente konvolutter.
Den svake parfumeduften trængte igjennem til
hans bevissthet med ett — den hang i frakken hans
og ved hans hænder. Han hadde vænnet sig slik til
at hun brukte denne parfumen, saa han følte ikke
noget ubehag ved den længer — nei han likte den
vist igrunden.
Det var fuldstændig ubegripelig — uvirkelig alle
rede som noget han hadde drømt. At han hadde
sittet sammen med Lucy i den lille stuen hendes —
han husket hendes ansigt i lampelyset da hun tok av
sig hornbrillene med en fort, undergiven bevægelse,
fordi han ikke likte dem. Hun var likesom saa aldeles
hans — og den gamle kjærligheten, den gamle over
strømmende, begjærlige kjærligheten kvellet op fra
bunden av hans væsen og overflommet alle tanker
og al anden bevissthet end den, at der sat Lucy
og hun var da hans, og hvorfor skulde han andet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:31:36 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/brndbusk/2/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free