- Project Runeberg -  Den brændende busk / II /
103

(1930) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

435
du skulde forvandle til din gave, saa bad jeg dig, skap
ogsaa mig om til noget som er av dig. Naar jeg bøiet
mig for dig seiv i hostien, syntes jeg hele verden maa
ende med at bøie sig for dig, naar den lærer at kjende
dig. Naar jeg tok imot dig i den hellige kommunion,
bad jeg dig, bli i mig og la mig bli i dig. Jeg tænkte,
du kan ikke forkaste noget menneske tilslut, for jeg
trodde ikke at nogen som forkastet dig visste hvad
det gjorde. Jeg tænkte, der er ikke grænser for hvad
Gud kan gjøre med verden — gjøre den ny, gjøre den
god — jeg trodde at det gjaldt om alle som er imot
dig, de har aldrig visst hvem det er de er imot. Det
er sandt at vi som kalder os dine, vi tror litet, vi elsker
litet, vi er ikke gode —. Vi er ikke gode, vi er tvere
og langsomme og utaknemlige og smaalige. Vi slusker
unda, stoler paa at de som har lidenskapen for dig,
de hellige som lever og som er døde, de er verdens
salt og verdens lys, ingen mennesker vet hvor meget
de kan gjøre — vi andre kan vel ta det litt mere
med ro.
Men at nogen kunde kjende dig og likevel være
imot dig, det har jeg vist ikke rigtig trodd paa før.
Og nu er alt i mig seiv imot dig, fordi du er sand
heten. Og en drøm som jeg neppe seiv har trodd
var andet end en drøm, den er ikke sand, og det som
jeg seiv visste var uvirkelig er ikke virkelig, og hun
og jeg og alle mennesker er slik som du har skapt os
og synden,har skjæmt os; de billeder som vi seiv gjør
os av mennesker som ikke eksisterer, de eksisterer
ikke.
Du kræver at vi skal fornegte os seiv, fordi vi er
uvirkelige, og nu vilde jeg fornegte dig fordi du er
virkelig, hvis jeg kunde gjøre det.
Jeg vil ikke finde mig i din vilje, fordi det er den
eneste som er en skapende vilje. Er det saa haardt
at maatte bøie sig og se, vi kan bare leve og virke
i det som er — vi kan ikke skape noget som
ikke er.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:47:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/brndbusk/2/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free