Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Tidens fylde - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
evangelium, at den har fastslaat muligheten (men
hellerikke mere end muligheten) av en æts eller arts fort-
satte liv og atter og atter fornyede blomstring gjennem
ubegrænsede tider, saalænge de nuværende livs-vilkaar
vedvarer paa vor jord.
Noget mere betydningsfuldt budskab har vel viden-
skaben aldrig bragt os. Og den kan neppe heller i frem-
tiden bringe os noget større, medmindre det skulde være
et budskab om, paa hvilken maate vi skal kunne gjøre
denne mulighet til virkelighet.
Biologi og kulturvidenskab i forening lærer os, at der
er en mulighet for, at en dyreart eller en menneske-
gruppe atter og atter kan hæve sig op til et høiere livs-
trin. Naar vi spør om, hvorledes vor tids mennesker
skal kunne føle sig i pakt med det guddommelige, eller
i harmoni med den høieste livstrang, som er nedlagt i vor
natur, da maa vel svaret være: ved av al magt at arbeide
paa menneskets hævning. Naar menneskets forhistorie er
en eventyrlig opstigning fra en-cellede slim-kryp gjennem
en fabelagtig række av stadier til det trin, hvorpaa vi nu
Staar, da aapner der sig en svimlende utsigt mot menne-
skeslegtens fremtid. Og det kan neppe være tvilsomt, at
den religiøse følelse — troskabs-følelsen overfor det gud-
dommelige i verdensaltet og i vor egen natur — vil mere
og mere knytte sig til denne utsigt.
Det er dette, som nærmest maa forstaaes ved en ny
avpasning av religion i forhold til videnskab. En saa
mægtig videnskab som den nye livslære er et nyt organ,
som nødvendigvis vil medføre en ny avpasning og videre-
utvikling av alle andre kultur-organer, ikke alene av reli-
gion, men ogsaa av samfundsøkonomi, statsliv og kunst.
Allernærmest ligger det at spørre, hvorvidt den nye
videnskab om livet godkjender eller forkaster det, som
for vor tids følelse staar som det centrale element i kri-
stendommen, det glade budskab om brorskab og den gjen-
sidige velviljes fred paa jorden. Kan dette Jesu evange-
lium, hele oldtids-kulturens sublimeste haab forenes med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
