Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den nye livs-videnskab i dens indvirkning paa verdenskulturen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
den videnskabsmand, som bidrog mere end nogen anden
til at Darwins lære trængte seierrik igjennem. Det vakte
derfor med rette en overordentlig og, man kan vel sige,
verdensvid opsigt, da professor Huxley, bekjendt som en
lærd, sandhetskjærlig og i grunden dypt menneskekjærlig
forsker, i et hefte av tidsskriftet The Nineteenth Century
for 1888, gik næsten endda videre end professor
Haeckel i sin tolkning av Darwins lære om kampen for
tilværelsen.
I Huxley’s navnkundige essay (The Struggle for
Existence in Human Society) fremstilles naturen som en
slagmark, en valplads for den evige krig, og dyrelivet
som et slags gladiator-skuespil, hvor der ikke gives grid.
De sterkeste, de rappeste og de listigste lever videre for
at kjæmpe videre ogsaa den næste dag.* ,Den færdighet,
den opøvelse, de viser, er vidunderlig. Men en tilskuer
maatte lukke øinene, hvis han vilde undgaa at se, at
lidelse (mere eller mindre varig) er baade de beseiredes
og seierherrens løn.* Denne gladiatorkamp ,foregaar i
hver krok av verden, tusener av ganger hvert minut, og
var vore øren skarpe nok, hørte vi ustanselig skrik, som
dem Dante hørte ved indgangen til helvede . . . .<
Det var, merkværdig nok, den samme natur som en
forutgaaende tids store digtere og tænkere, fra James
Thomson og Rousseau, Wordsworth, Shelley og Byron,
til Victor Hugo og Lamartine, Henrik Wergeland hos os,
hadde betragtet som det gjenfundne paradis, et freds-viet
tempel, en kirke, et uskyldighetens Eden. Den samme
natur var nu blit til den evige krigs helvede, ifølge
Huxley. Saa mægtig var det omslag i natur-opfatningen,
som litt efter litt fulgte med Malthus’ og Darwins lære
om kampen for tilværelsen.
Mens naturen for en forutgaaende tids tænkere og
digtere hadde været besjælet av guddommelig godhet, en
mor for alle sine barn, blev den for en ny tids digtere
og tænkere en ,stedmor*, en umoderlig mor, — som for
Leconte de Lisle, i digtet ,La Fontaine aux Lianes*:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
