Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den nye livs-videnskab i dens indvirkning paa verdenskulturen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Gid naturen i det mindste ikke maa være en stedmor
for menneskene, — saa tænkte jeg ved mig selv. Men
skogene hørte ikke mit begjær. Under deres duftende
skygge risler en strøm av velklang, som intet kan
uttørre. Og kronerne vugger sin likegyldige pragt,
uvidende om at nogen lider, og at man kan dø derav.
Naturen ler av de menneskelige lidelser. Aldrig optat av
andet end sin egen storhet utdeler den til alle sine over-
legne kræfter og beholder for sig selv sin straalende ro.*
— Saa synger den franske digter, barnefødt i troperne,
om den tropiske naturs selv-tilstrækkelige rigdom og
pragt. Og Alfred Tennyson, selv han, den blide
elegiker, synger (i ,In Memoriam*) om naturen som
»rød i tand og klo%, som et dyr, der lever av rov.
Baade Spencer og Huxley betragtet ovenikjøpet den
nye voldsomme økonomiske konkurranse som et utslag
av den samme naturlov som dyrenes og planternes tii-
værelses-kamp.
Den nye livs-videnskab, Darwins videnskab,
var altsaa (ialfald en tidlang) utpræget militaristisk.
Saa forekom det ialfald begge Darwins ,adjutanter*,
Huxley og Haeckel. Saa forekom det en mængde av
førerne for den offentlige mening. Mænd av alle leire,
fra Moltke og Bismarck til Friedrich Nietzsche. Fra
engelske prester og prælater som Dean Farrar og erke-
bispen av Armagh til den frie tankes apostler som
Strauss? og Renan.
Især efter den store og blodige fransk-tyske krig og
kommunard-opstanden i 1871 og under den derpaa
følgende kaprustning og kappestrid mellem stormagterne
om at røve mest mulig nyt land i Afrika og Asien, — i
det 19de aarhundredes fin-de-siécle fra tyskernes seiers-
gang i Frankrike til Boerkrigen, vokset den nye krigs-
filosofi op til en i sandhet mægtig bevægelse, som endnu
for en meget stor del behersker skjønliteratur og presse.
) I ,Der alte und der neue Glaube" 1872. (,Krigene blir
sjeldnere, men vil ikke ophøre*).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
