- Project Runeberg -  Brorskabets religion og den nye livs-videnskab : med en historisk belysning av darwinismen /
82

(1912) [MARC] Author: Christen Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den nye livs-videnskab i dens indvirkning paa verdenskulturen - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

82

dette utvalg gjennem de levende væseners iboende kræf-
ter (hunger og forplantningsdrift. De svakeres elimina-
tion og de mere velskikkedes utvalg var utslag av en gud-
dommelig verdensregjering. Det var væsentlig ad denne
enkle vei at skabelsen av altid høiere og høiere arter
foregik, og endnu foregaar den dag idag.

Det er en merkelig kjendsgjerning, at saavel statsøko-
nomien som den historiske biologi blev grundlagt under
medvirkning av den store teologisk-metafysiske verdens-
opfatning, som man kunde kalde for den kristelige
ny-stoicisme. Den samme filosofi har allerede spillet
en betydelig rolle ved fornyelsen av fysik og astronomi,
bl. a. hos saa epokegjørende forskere som Galilei og
Newton.

Naar Darwin i ,Arternes oprindelse* anser ,naturens
verker*? for at være langt fuldkomnere og mere kunst-
færdige end menneskets verker, da er dette en antithese,
som gjennem mange mellemled kan forfølges tilbake til
oldtidens stoikere. Naturens verker var det samme som
guddommens verker.*

Naar man sammenstiller forskjellige uttalelser av Dar-
win selv, kan der ikke være tvil om, at han med sin
glimrende teori om det naturlige utvalg i kampen for til-
værelsen tilfredsstillet paa en gang sin trang til en strengt
naturvidenskabelig, saavidt mulig mekanistisk forklaring og
sin religiøse eller teologiske trang til at forklare sig, hvor-
for verdens guddom hadde skapt de levende væsener saa
overvættes frugtbare, at deres antal i høi grad maatte ut-
tyndes gjennem en kamp for tilværelsen.

Allerede Malthus (som ogsaa var natur-teolog) hadde
forsøkt at forklare, hvad der var den guddommelige plan
med denne overvættes frugtbarhet: den var en prø-

* Nature’s productions (Origin of Species, s. 102). The works of
the Creator (ib. s. 228). I Journal of Researches uttrykkes tanken
endnu tydeligere: the productions of the God of Nature (s. 484).

? Se især Cicero, De natura deorum Il, 22. Og Galileo Gali-
lei (Favaro’s utgave), VII, 448.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:29:54 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/brorskab/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free