Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Darwin og utviklingslæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
gjorde hele naturhistorien til et epos, eller til beretningen
om en umaadelig kunstnerisk proces, denne lære blev
paa en maate indsmuglet i den strenge naturvidenskab
gjennem en ensidig mekanisk formulering og begrundelse.
Selvfølgelig var Darwin, Wallace eller Huxley sig ikke
nogetsomhelst smugleri bevisst. De var alle redeligheten
selv, og alle hadde netop den rette tidsmæssige begræns-
ning, som gjorde, at de præsenterte utviklingslæren i den
for datidens naturforskning lettest fordøielige form. Hadde
Darwin været et mere alsidig eller omfattende geni,
vilde han efter al sandsynlighet ikke ha oplevet den for-
holdsvis hurtige tilslutning inden den naturvidenskabelige
verden.
Darwinismen er den smale og indsnævrede
form, hvorigjennem utviklingslæren (den romantiske tids
vildeste videnskabelige drøm) smat ind i den strenge
mekaniske naturvidenskab, som en kile glider ind med
den smale ende forrest. Nu, da utviklingslæren først har
faat hjemstavnsret i naturvidenskaben, vil den neppe
nogensinde la sig utdrive. Tvertom er den allerede
begyndt at vokse og utfolde sig i sin naturlige rigdom og
fylde, og den har allerede begyndt at bringe ,neo-
vitalisme*, ,animisme* og andre former av mysticisme
ind i den strenge og kolde naturvidenskabs verden.
Allerede professor Tyndall i sit berømte Belfast-
foredrag (1874) begyndte at fantasere om, at al materie
maatte antages at indeholde spire til liv og sjæl.
Newtons geni var potentielt tilstede i solens ild.* Skille-
væggen mellem det levende og det livløse var nedbrutt.
Hele naturen begyndte at bli levende, eller endog
besjælet.
Muligens indeholder denne tanke-bevægelse et virkelig
fremskridt, — en vending i ny retning. Nærsagt hele
den naturvidenskabelige verden — for ikke at tale om
matematikken med sine hjælpeforestillinger og drømme
om n-dimensionale legemer — er begyndt at filosofere og
endog poetisere, efter en storartet maalestok.
8 — Collin: Brorskabets religion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
