Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Darwinismens tidsalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
men ogsaa paa de gamle babylonieres personifikation av
naturen i gudinden Ishtar, paa én gang frugtbarhetens og
krigens gudinde, umenneskelig likegyldig overfor sine
talløse barns lidelse og graat.
Og naar Huxley saa sig omkring, i det samtidige
England, trodde han at se en lignende kamp i den brutale
økonomiske konkurranse, the war of industry. Han op-
fatter den økonomiske kamp som et utslag av den samme
naturlov som dyrenes og planternes tilværelseskamp og
bruker Darwins teori i nogen grad som et argument mot
socialismen.
Dog stanser Huxley paa halvveien og vil aldeles ikke
være med paa at indrette menneskelivet paa samme
maate som naturlivet. Trods analogien mellem den
frie konkurranse” og kampen for tilværelsen tror han,
at der er en skarp motsætning mellem naturlivet og
kulturlivet. Den menneskelige moral er diametralt motsat
naturens gladiator-moral. Og Huxley holder paa den
menneskelige moral.
Huxley la ikke merke til, at han hele tiden tumlet
med et aldeles uvidenskabelig naturbegrep, en mytologisk
forestilling om naturen som et stort væsen, som han
stillet i motsætning til mennesket. Hans lære om den
absolute motsætning mellem den ,etiske* og den ,kos-
miske proces*, eller om den menneskelige moral som
et fuldstændig brud med den tidligere, før-menneskelige
utvikling har vist sig aldeles uholdbar. Samfunds-moralen
eller altruismen begynder allerede i dyrenes — for ikke
at tale om planternes — omsorg for sine smaa, som
ovenfor nævnt. Det er besynderlig, at Huxley ikke
hadde lagt merke til, at Darwin selv, i boken om
» Menneskets avstamning* (som utkom 16 aar før Huxley’s
tidsskrift-artikel) hadde fremhævet sociale dyder som over-
ordentlig vigtige faktorer i dyrenes og menneskenes kamp
for tilværelsen. Huxley’s opfatning, som var fuldstændig
forældet allerede da den fremkom, kom dog til at øve
en stor indflydelse i vide kredse. Den diametrale mot-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
