Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Darwinismens tidsalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
sætning mellem dyrelivets (tillilkemed det primitive men-
neskelivs) moral og næstekjærlighetens moral kom for
mange til at Sstaa som en naturvidenskabelig kjends-
gjerning. Og det skjønt andre engelske tænkere som
Wallace, Galton og Bagehot, og efter dem selv Darwin,
som før nævnt, uttrykkelig hadde paavist den gradvise
tilnærmelse til den høiere menneskelige moral allerede
hos dyrene.
Efter Huxley’s essay kom det til at staa for mange,
som om solidaritetens og næstekjærlighetens moral er et
kunstig kulturprodukt, som staar i den skarpeste mot-
sætning til naturlivet.
Ut fra denne tankegang var det at Friedrich
Nietzsche i en række av mesterlig skrevne verker
omdannede pseudo-darwinismen eller den plumpt mis-
tydede darwinisme til en ny metafysik og moral. Mens
Huxley i 1888 (og senere i fortalen til ,Evolution and
Ethics*, i 1894) vil, at kulturmennesket modig og resolut
skal bryte med mnaturlivet, skille lag med naturen og
dens umoral, mener Nietzsche tvertimot, at mennesket
som en del av naturen maa vende tilbake til det naturlige
liv og gjøre den brutale kamp for tilværelsen og den
sterkeres ret til centrum i sin moral.
De fleste videnskabelig utdannede mennesker vil vistnok
være enige i, at loven om kampen for tilværelsen, rigtig op-
fattet, gjælder til en viss grad ogsaa for kulturmennesket.
Det gjælder ikke at ophæve enhver kamp for tilværelsen,
men at hæve kampen og kappestriden til høiere og høiere
former, gjøre den mindre og mindre brutal, gjennem ut-
videlse av det menneskelige kamp-forbund. Nietzsches
kolossale misforstaaelse av darwinismen viser sig alle-
rede deri, at han tror ,rovdyrmoralen* bestaar i en
alles kamp mot alle, en absolut egoistisk kamp mellem
individer. Han la ikke merke til, at selv hos rovdyrene
danner han og hun og unger et litet forbund i kampen,
og at løven og løvinden er mest stridbare og vildest i sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
