Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Fra grækerne til Malthus og Darwin - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
ning om de seks skapelsesdage mot manichæerne (De
Genesi contra Manichæos). Hvad der dengang blev skapt,
var de love og kræfter, hvorav i tidens løp alle ,Guds
verker* kunde utfolde sig, like til de verker, Gud utfører
den dag idag.
Romersk-katolske teologers paavisning av, at utviklings-
tanken findes hos fader Augustin, fører os forsaavidt altsaa
fra dynen ned i halmen, som den flytter os fra nutidens frie
forskning tilbake til den græske oldtids hedenske filosofi.
Og her finder man da ogsaa en hel række av geniale
tilløp til utviklingslæren, fra Anaximander og Empedokles
like til Aristoteles, stoikerne og epikuræerne. Man har
endog i den nyeste tid kunnet sige, at ,utviklings-tanken
er den forestilling, som behersker hele det aristoteliske
system* (Wilhelm Wundt). Hos grækerne hænger utvik-
lingstanken ganske naturlig sammen med forsøkene paa at
tænke sig alle tings oprindelse eller genesis. Utviklings-
tanken var vel i oldtiden, som i nyere tid, simpelthen et
utslag av trangen til at finde en naturlig aarsaksforklaring
paa alle ting.
Men utviklings-tanken blev i den græske oldtid stanset
i veksten ved den astronomiske forestilling om en rundgang
av verdens-perioder og ved tanken om cirkel-bevægelsen
som den mest fuldkomne, den mest guddommelige form
av bevægelse. EFftersom de græske by-stater tapte sin
frihet og gik tilbake efter en stor fremgang, blev troen
paa skjæbne-bestemte perioder (fatales periodi) av frem-
gang og tilbakegang mere og mere befæstet. Man opgav
haabet om nogen varig og ubegrænset menneskelig frem-
gang og fandt hvile i tanken paa den evige rundgang
eller cykliske bevægelse.
Baade Theodor Gomperz og Herman Siebeck, to
fortrinlige kjendere av Aristoteles, benegter, at denne
zoologiens grundlægger tænkte sig en virkelig historisk
eller genetisk avstamning av de høiere dyr fra de lavere.
Derimot mener en naturforsker som professor Henry
Osborn (en amerikaner) at kunne læse ut av flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
