Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Charles Darwins religion - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
vilde ogsaa dette svække vor aarvaakenhet og forsig-
tighet. Livets usikkerhet kan ha sin gode mening.
Saaledes den uvisse veksel av gode og daarlige aar for
landmanden. Uvissheten fremtvinger større personlig agt-
paagivenhet fra jorddyrkerens side. Uvissheten er ikke
større end at han vet, at god opdyrkning lønner sig i
gjennemsnit. Og selv daarlige aar kan ha den fordel at
fremkalde nye anstrengelser, nye forbedringer.
Og hvad angaar forskjellen mellem de menneskelige
kaar, der ligner et lotteri, maa vi erindre, at dette liv er
en prøvetid (a state of trial), hvor det ikke saa meget
kommer an paa behag og ubehag som paa det moralske
resultat, som avgjør vor skjæbne i et andet liv. Rigdom
kan likesaa fuldt være en yderst vanskelig prøvelse
som den største fattigdom. Vi, som ikke kan mere end
skimte den guddommelige verdensfornufts veie, kan ikke
benegte, at dette tilsyneladende lotteri, denne ulike for-
deling av livets goder, som medfører, at vi ikke hernede
kan regne paa sikker løn, — netop dette kan være den
bedste maate, hvorpaa vor karakter kan sættes paa
prøve.
Saa omtrent ræsonnerer Paley. Og enhver vil se, at
denne ,theodiceé*, eller dette indlæg til forsvar for en
algod guddom, minder om et av de genialeste skrifter
i det gamle testamente, Jobs bok, som med ikke liten
sandsynlighet kan tænkes at være avfattet i den
alexandrinske tid, under indflydelse av stoicismen.
Det er interessant at lægge merke til, at Malthus,
i sit store verk om befolknings-loven, søker at utvikle
Paley’s argument et litet stykke videre. Den store lov,
at den menneskelige frugtbarhet er overflødig stor, er,
ifølge Malthus, en guddommelig lov, som tilsigter menne-
skets moralske opdragelse i selvbeherskelse. At der med
en saadan almindelig lov (beroende paa almindelige
egenskaber i de levende væseners natur) følger delvis
uheldige virkninger, er noget, som er uundgaaelig ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
