Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Charles Darwins religion - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
eder selv, i sandhet. Tænd lys i eders hjerter, forat
der kan bli dag .... En liten lampe, som hjælper de
store sole. Il faut aimer !*
Men netop hos Victor Hugo kan vi se, hvorledes
naturen litt efter litt blir mere ufølsom (impassible),
umenneskelig, uhyrlig. Især havet, hvorfra han tidligere
hadde hørt opstige en harmoniens og kjærlighetens
hymne. Verdenshavet blir et vildt uhyre. Alene menne-
sket blir mere og mere broderlig ..
Det er det samme omslag, vi finder i opfatningen av
naturen fra Wordsworth, Shelley og Byron paa den ene side
til Tennyson, George Eliot (Mr. Gilfils Love Story) og
Richard Jefferies: ,Naturen sætter ikke nogen pris paa
liv... Intet er godt mot mennesket uten mennesket. For
mig er jorden alt, men jeg er intet for jorden. Det er bittert
at vite det, førend en dør.** Saa skrev Richard Jefferies
aaret før sin død, idet han saa ut paa vaar-naturen fra
sin sykestue. Naturen gik sin gang som før, uten at
bekymre sig om hans sygdom.
Naturen blev i darwinismens tidsalder ikke længere
den store, algode mor, som den hadde været det
for Goethe, Shelley og Wergeland. I Turgenjews
»Senilia" er der et litet stykke: ,Naturen*, fra 1879,
som viser os det samme syn, som vi fandt hos en tone-
angivende naturforsker, Huxley. —,Jeg drømte, jeg var i en
stor underjordisk hal med høit, hvælvet loft. Den var
fyldt med et ensformig, underjordisk lys-skjær. — Midt i
hallen sat en majestætisk kvinde-skikkelse, klædt i en
grøn, folderik kaape. Hendes hode hvilte i hendes
haand, hun syntes hensunken i tanker. — Jeg forstod
straks, at det var — Naturen; og ærefrygt gjennembævet
mig som en kuldegysning. Jeg nærmet mig og dypt
) Tanken om naturen som ufølsom allerede i ,Tristesse
d’Olympio". Om havet i ,,Oceano Nox*, men især i ,L’Qcéan*, i
den sidste samling av La Légende des Siécles.
* Richard Jefferies, ,Hours of Spring*, i Fields and Hedge-
rows (1886).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
