Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Charles Darwins religion - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
bøiende mig spurte jeg: ,Hvad fylder dine tanker,
vor store fælles mor? Grubler du over menneskenes
fremtid? — hvorledes de kan naa den høieste fuldkom-
het eller faa del i den høieste lykke?
Langsomt rettet hun sine mørke, truende øine paa
mig. Hendes læber skalv, og jeg hørte en gjennem-
trængende stemme som en skrapen av jern: ,I tænker
paa, hvorledes jeg skal gi større magt til en loppes
fot-muskler, saa den lettere kan undfly sine fiender.
Likevegten mellem angrep og forsvar er forstyrret. Den
maa gjenoprettes.
» Hvorledes P* — stammet jeg. ,Tænker du paa det?
Men vi, vi mennesker, er ikke vi dine yndlings-barn ?P*
Hun rynket brynene. ,Alle skabninger er mine barn,
og jeg nærer samme omsorg for alle. Og alle blir
tilintetgjort av.mig.*
» Men godhet . . . fornuft . . . retfærdighet*, stammet
jeg igjen.
Er menneskeord,* svarte stemmen av jern. ,Jeg
kjender hverken godt eller ondt . .. .*
Det er, som vi ser, den romantiske tids pantheistiske
natur-begrep, som ligger til grund; naturen tænkt som
et altvirkende væsen, som har ansvar for alt. Det
pantheistiske element i ny-stoicismen maatte med nød-
vendighet, før eller senere, føre til en pessimistisk
reaktion. Turgenjew synes ikke (saa litt som Huxley i
hans avhandling fra 1888) at ha været opmerksom paa,
at han tumlet med en likesaa mythologisk natur-opfatning
som den romantiske tids store digtere. I dette stykke,
som i flere andre, er den sortsynte ,naturalisme*
en art ,katzenjammer* efter romantikkens optimistiske
berusning.
Og dette omslag, denne reaktion var paa enkelte hold
begyndt længe før Charles Darwin. Schopenhauers
pessimisme, fremmodnet av personlige anlæg og tids-
vilkaar, som den politiske og religiøse reaktion i forbin-
delse med den store avslappelse efter revolutions- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
