Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Charles Darwins religion - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
og til en pris, hvorfor vi ikke vilde kjøpt det; — menne-
sket vil engang sige til denne guddom: ,Jeg skal
gjennembryte himlenes latterlige hvælv* (nemlig naar
Copernicus viser, at det er en fiktion). ,Utenfor murene
av dette lave grav-kammer (det gamle himmel-rum), fra
hvis loft vi hører den uhyggelige torden-larm av dine
fot-trin, skal jeg se nye verdener boble frem i al sin
glans. Men den, som søker dig deroppe, skal ikke finde
dig.*
I England, hvor James Thomson den ældre, ,Aars-
tidernes* banebrytende digter, hadde forherliget naturens
algode guddom, synger hans navne, James Thomson
den yngre, i The City of Dreadful Night: ,Jeg bringer
et glædens budskab til eder alle: Der er ingen Gud;
ingen dæmon med guddommelige navne har skapt os og
piner os... Vi bøier os for almene love, som aldrig hadde
nogen særlig klausul for mennesket, enten grusom eller
god. Al skabningen lever og kjæmper i talløse skikkelser,
som stadig er i krig... Jeg finder ingen antydning i
verdensaltet av godt eller ondt, av velsignelse eller for-
bandelse. Jeg finder alene nødvendigheten som øverste
magt, uendelig hemmelighetsfuld, avgrunds-dyp og sort,
aldrig oplyst for os av noget lysglimt* ... Hans trøst er,
at ,dette korte liv er alt, hvad vi har at døie... O
brødre i sorgens liv, nogen faa korte timer maa bringe
os alle forløsning. Men kan I ikke leve dette usle liv
tilende, da end det, naar I vil, uten frygt for at vaagne*.
Ny-epikuræismen, troen paa naturens likegyldighet,
har, kan man sige, blomstret i darwinismens tidsalder,
ut fra et pantheistisk utgangspunkt. Thomas Hardy,
den berømte engelske fortæller og digter, finder, at ,Na-
turen former tingene ufuldkomne, unyttige, intetsigende.
Hvorfor skapte hun ikke jorden med øine og øren, saa
den kunde se, hvem der fortjener lykke, og høre paa
dem, som klager? ... Men nei, jorden er døv og blind.*
»Den første aarsak [filosofernes altvirkende guddom]
er usympatisk*, siger Thomas Hardy. ,Naturens plan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
