Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Charles Darwins religion - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
er ikke hellig*, som Wordsworth har sagt. Himmelrummet
er ikke storartet eller sublimt. Det er græsselig i sine
uhyrlige dimensioner. Og hvor ,sælsom og ynkværdig*
er ikke stjernernes alderdom og død, siger Hardy. ,Tænk
Dem alle stjerner slukket og Deres aand famlende sig
frem gjennem en himmel av absolut mørke, av og til
støtende paa de sorte, usynlige utbrændte kul av disse
stjerner .... Hvis De er livsglad, og ønsker at fortsætte
i den stemning, da lad studiet av stjernerne fare! Av
alle videnskaber fortjener den alene navn av den frygtelige.*
Saa langt var man i darwinismens tidsalder kommet bort
fra den græske og hebraiske natur-fromhets forvissning om,
at ,stjernerne forkynder Guds ære.
Fra anklage mot en almægtig naturens guddom vender
mildere aander sig til frikjendelse, fordi en saadan guddom
ikke er til. ,Uskyldig er naturen, naar den dræper*,
siger Jean Marie Guyau i Vers d’un Philosophe. ,Jeg
frikjender eder, I sole, stjerne-rum og du dybe himmel...
Disse store stumme væsener vet ikke, hvad de gjør.
Selv her hos den sjælfulde franske digter-filosof, ligger
natur-pantheismen til grund. Det er ut fra en mythologisk
sammenfatning av naturen til ett væsen, at han erklærer
naturen for uskyldig og utilregnelig.
Men det merkeligste av alle de uttalelser, som betegner
den ny-stoiske pantheimes selv-opløsning i darwinismens
tidsalder, er dog kanske Stuart Mill’s vældige anklage
mot naturen, naar den opfattes paa stoisk vis. Naturen
er ikke moderlig eller god. ,Nøkternt set og sandt er
næsten alle de forbrydelser, som bringer mennesket til
galge eller fængsel — de er naturens daglige beskæftigelser.
Drap, som jo er den største forbrydelse efter menneskelig
lov, er noget, som naturen begaar én gang mot hvert
levende væsen paa vor jord; og i mange tilfælde efter
langsomme pinsler, som blot de største uhyrer, historien
vet at fortælle om, nogensinde med forsæt har forøvet
mot sine medskabninger.... Naturen spidder mennesker,
brækker dem istykker som paa hjul, kaster dem som føde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
