Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Verdensanskuelsernes kamp for tilværelsen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
Schopenhauers verdensanskuelse er falsk, vil ikke sige
andet, end at den er ubrukelig, upraktisk; omsat i
handling vil den ikke længe staa paa benene. Prøv at
oversætte læren om almindelig cølibat i praksis, og denne
legemliggjorte lære vil dø ut.
Kun ved at forvandle de filosofiske problemer til
magtspørsmaal, kun da kan de løses ad videnskabelig
vei. Men selv ikke da med lethet. Ti er allerede det
fysiologiske eksperiment ofte yderst vanskelig og utsat
for feiltagelser, da gjælder det endnu mere om det
sociologiske eksperiment.
Verdenshistorien er en række sociologiske forsøk,
men raa og plumpe, som regel altfor flokede og sammen-
satte. For det første er et religiøst samfund ingenlunde
en fuldstændig legemliggjørelse av en religiøs eller
filosofisk lære. De religiøse lærdomme trænger i reglen
ikke helt igjennem. De er en utsæd, som kun delvis
spirer frem i handling. I sjæledypet træffer de paa andre
aandskræfter, bevisste eller ubevisste, som ofte nøitralise-
rer og dræper dem i frøet. Samfundslivet er et stort
kompromis, et aamot av mange religiøse og filosofiske
strømninger, en resultant av avvigende kræfters virk-
somhet. Ofte er livet en ret voldsom og farlig huskelek,
idet de motsatte drivkræfter gir avvekslende ryk og
sætter samfundet i svingning. Det kinesiske samfund
synes at ha vippet mellem livsforagt og seig fasthængen
ved livet, mellem higen efter Nirvana og higen efter evig
liv, mellem atheisme og tro paa et utal av guder. Allerede
i de homeriske digte ser vi grækerne balansere med
behændighet og ynde mellem svulmende livsglæde og
ringeagt for livet. Og senere i den græske historie
synes det naturlige erstatningskrav, grundet paa livets
korthet, og haabet om erstatningsforlængelse efter døden
at holdes i svingende likevegt av bestræbelsen for at
gjøre det nærværende liv avrundet og nok i sig selv.
Ikke desto mindre tør det hænde, at mangt et
filosofisk bytte kan hjembringes til nutiden fra et streif-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
