Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Verdensanskuelsernes kamp for tilværelsen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
tog gjennem fortidens saga. Fornemlig ved paatrængende
utnyttelse av den sammenlignende methode, som endnu
ikke har været grundig anvendt paa verdenshistoriens
storartede materiale. Det er en tillokkende opgave for
den komparative religionsvidenskab at prøve, om den
kan utfinde hver enkelt livsanskuelses utslag i historien,
konfrontere et religiøst dogme med dets legemliggjørelse
i samfundslivet og i nogen grad drage de sammenfiltrede
religiøse og øvrige faktorer særskilt til regnskab for
historiens domstol.
»Die Weltgeschichte ist das Weltgericht* — saa lyder
Schillers bevingede ord. Allerede Solon appellerte til
tidens dom over hans store lovverk.
»Som vidne vil staa frem, naar tiden holder dom,"
den sorte jord, Olympens guders høie moder.* —
saa lyder begyndelsen til et berømt brudstykke av hans
digte. Men historiens dom er en ufuldkommen gudsdom.
Tidens dom kan atter appelleres til fremtiden. Historiens
dom er intet andet end en bestemt art av ,det natur-
lige utvalg*, naturens valg mellem stridende anskuelser.
Men hvordan kan naturens kræfter vælge, naar de forskjel-
lige livssyn er flokede og sammenfiltrede, og naar livet kun
delvis svarer til læren? I zoologien ser vi, at det naturlige
utvalg mellem dyrearterne ofte er famlende og klodset.
Efter en lang utvikling og kamp for tilværelsen døde
hesten ut i Amerika, som av naturforskere ansees for
dens hjemstavn. Det er menneskenes ,kunstige utvalg*,
som atter har befolket Amerika med tamme og vilde
hester. Til trods for den naturlige utvælgelse er en
mængde av de laveste dyr blit tolereret av naturen, ofte
forvist til øer og avsides egne.
Vistnok tør vi paastaa — siden dyrene ikke kan
motsige os —, at det naturlige utvalg har tilkjendt
mennesket seieren i dyrenes kappestrid. Men det har
1 Denne læsemaate bekræftes av det nylig gjenfundne verk av
Aristoteles.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
