Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Verdensanskuelsernes kamp for tilværelsen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
formeret og utbredt sig med en forbausende fart og paa
alle felter utfoldet en storartet livskraft.
Hertil kommer den tolstoiske lære om ikke-motstand
mot uret, som ogsaa prækedes av oldtidens kristne
kirkelærere. Denne lære har stadig tjent til støtte for
despotiet. Kirkefaderen Ambrosius siger: ,Hvis keiseren
ønsker vore marker, vil ingen av os gjøre motstand; vi
gir keiseren, hvad keiserens er.* Tertullian siger: ,Den
kristne forsvarer sig ikke, hvis han anklages; hvis han
forhøres, tilstaar han endog av sig selv; blir han
domfældt, ytrer han taksigelse.* ,Kirken bør tjene
under jordens konger,* siger Augustin. Og Bossuet, en
av den katolske kirkes største lærere, hævder, at ,man
maa adlyde fyrsterne, som man adlyder selve retfærdig-
heten; ti fyrsterne er guder**. I vore dage siger Tolstoi,
idet han fordømmer forsvarskrig: ,Vi har intet at frygte
av en invasion av barbarer. Hvis de ønsket at berøve
os vort arbeides produkter, vilde vi utlevere dem uten
tøven; hvis de krævet, at vi skulde arbeide for dem,
vilde vi ogsaa gjøre dette med glæde"* .... Endnu
videre gaar buddhisternes hellige skrifter: ,Mishandling,
lemlæstelse, ja døden maa man døie rolig og uten hat mot
forfølgerne. Ti lemlæstelse befrier os fra lemmerne,
henrettelse fra dette smudsige legeme.*3
Disse tanker er de aandige og usynlige magter, som
indtil for nylig har vaaket over og opretholdt det
kinesiske despoti.
I motsætning hertil har de protestantiske kristne
fornemlig i Holland, England og Nordamerika, for en
stor del handlet efter det motsatte princip, som Rudolf
von Ihering kalder ,kampen for retten* (der Kampf ums
Recht). ,Motstand mot uret* er en grundsætning, som
er gaat englænderen i blodet; den er en del av hans
nationalitet. Denne tanke, som har avfødt nutidens folke-
* Citeret av Guyau, L”Education et LHérédité.
? Artikel i Fortnightly Review, oktober 1890.
> Max Duncker, ,Geschichte des Alterthums*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
