Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Verdensanskuelsernes kamp for tilværelsen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
dog latt en hel del av vore rivaler og fiender bestaa, ja
i enkelte jordstrøk endog dele hegemoniet med menne-
skene. Paa lignende vis gaar det an at tale om jøderne
som naturens utvalgte folk, til en viss tid. Likesaa
perserne, som kjæmpet i forbund med livets og lysets
magter, og hvis religion netop paabød kampen for livet.
Dernæst flyttedes utvælgelsen vestover til grækerne,
livsglædens folk, og derfra til romerne. I den nyere tid
har historiens dom i det hele vistnok tat parti for den
protestantiske kristenhet, og i vore dage er der mange
tyskere, som fuldt og fast tror, at germanerne er
fremtidens utvalgte folk, den æt, i hvem alle jordens
slegter skal velsignes.
Det er ikke uinteressant at sammenligne den ger-
manske stammes livsløp med Schopenhauers opfatning av
kristendommen. Ingen av de kristne folkeslag har i den
grad avveget fra det katolske og delvis oldkristelige livs-
ideal, som Tolstoi en tid lang søkte at gjenoplive: cølibat
og forsagelse av denne verdens goder, frivillig fattigdom
og ikke-motstand mot uret. Schopenhauer siger, i anden
del av ,Welt als Wille und Vorstellung*, at ,protestant-
ismen, idet den eliminerte væk askesen og dens
kjernepunkt, cølibatets fortjenstlighet, har egentlig opgit
kristendommens inderste kjerne og er forsaavidt at anse
som et avfald fra kristendommen.* Det er indlysende, at
just ved at opgi cølibatet og tvertom hævde egteskabets
fortjenstlighet, just derved fik protestanterne et formon i
kampen for livet. ,Ce métier de continence,* siger
Montesquieu, — det vil sige det professionelle cølibat —
,har tilintetgjort flere mennesker end alle farsotter og
selv de blodigste krige. Man ser i hvert geistlig hus —
en evig familie, hvor intet barn fødes til verden, men
som underholdes paa alle de andre familiers bekostning.
Disse huse staar altid aapne som likesaa mange avgrunde,
der opsluker de fremtidige slegter.** I motsætning hertil
har i det sidste hundredaar især den engelsktalende race
* Citeret av M. Guyau, LIrréligion de PAvenir.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
