Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1783 til 1839 - I Kjøbenhavn 1813—21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Kjebenhavn 1813 — 21.
34
Til ét, i 1814, har,,Dansk Kirketidende" for 1879 meddelt
os Opskriften. Det handlede om „Polemik og- Toleranse
eller Tvist og Taal" og mest om den falske Toleranse,
og viser, at den enogtrediveaarige enslige glodende Taler
havde opbndt al sin Kraft for med de stærkeste Stod i
sin Dommedags-Basun at vække det sjællandske Præste
skab. Den flammende Tale blev imidlertid modtaget med
den fuldstændigste Tavslied; men Biskop Munter og
Stiftamtmand Mo 11 ke, altsaa Stiftsdir ektio nen, affordrede
ham senere paa Embeds Vegne hans Manuskript. Efter
et halvt Aar eller længere fik Forfatteren i privat Skriv
else — siger man — den Besked fra Biskoppen, der for
øvrigt ikke var Grundtvig fjendsk, at han maatte beflitte
sig paa „den sande Toleranse". — Xæste Aar finder vi
Grundtvig paa det lollandske Landemode i Maribo,
hvor han holdt et righoldigt kirkehistorisk Foredrag,
der udmundede i den Spaadom, han begrundede, at Kristi
ægte Menighed vilde rejse sig paany først i Dan
mark og ikke, som han før havde tænkt, først i X orge,
skjøndt den ogsaa her vil faa et kort, glædeligt Tidsrum
inden Enden kommer. Synet paa det Folkeliges Forhold
til det Kristelige, og mere til, minder mere end man skulde
vente om hans senere kirkehistoriske Betragtning.
Det var i denne Tid ikke blot de videnskabelige
Modstandere, som angreb og sværtede Grundtvig, men det
hørte „til Kjøbenhavnernes offentlige Forlystelser"*), at
håane og klandre ham med Pen og Tunge, saa han
„kunde knap aande inden fire Y-ægge" uden at man
skulde gjøre noget Dadelværdigt ud af det. Hans faa
trofaste Venner vare i denne Tid — da Hersleb og
Sverdrup vare rejste til Norge — hovedsagelig Povel
Dons, den unge Bernhard Severin Ingemann, og
Juristen William Treschow**), der vel ikke delte hans
Tro, men gik heller ikke Ørstedernes og Molbechs Vej i
sit personlige Forhold til ham; men, skrev han i 1840,
*) Om Kjøbenhavnernes offentlige Forlystelser i denne
Mening skrev Gr. seiv et Stykke i „Kiebenhavns Skilderi".
**) Bedstefader til den nnværende Beboer af Herresædet ved
Laurvig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
