Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1783 til 1839 - I Kjøbenhavn 1813—21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 I Kjebenhavn 1813 — 21.
„proforma" med „en lille Pind"; senere siges, at lian er
paa Flugten fra al sin Bagage og raabér langt borte „Bæ!"
Han vil lmidlertid slutte Fred, paa to Tilkaar: at Grundt
vig „enten tier stille, eller, om lian svarer, da ikke bmgér
Ord, der er større end lian seiv".
Under 6te Maj kom „Erklæring" fra Grundtvig, ogsaa
i „Skilderiet", hvori han blanclt Andet siger:
«Under én Betingelse skal det, indtil videre, være
samtlige litterære Drenge saavelsom den snurrige Patron
„Athenes" Udgiver fra min Side uforment at pege Fingre
og række Tunge ad mig, min Poesi og al min Skrift, efter
Hjertens Lyst. Betingelsen er, åt de afliolde sig fra kaad
Leg med det Hellige og Spot med Ingemanns Følelse, og
vil de ikke det, da tåge de sig Skade til Hjemgjæld".
Til Slutning liedder det, at „hvem der tænker og skriver
for Alvor, kan ikke liveranden Dag kaste sit Arbejde, for til
offentlig Morskab at stave med Drenge, som, nåar de maa
stikke Piben ind, stikke Alt med Fingeren, ja stikke med
Skidt og klappe i Xæverne."*)
Det var Grundtvigs siclste Ord, og 10de Maj sluttede
Heiberg med et Digt „Våaren og Freden", der var af
fredelig Art og ikke gav Anledning til nogen yderligere
Indsigelse. Siden saaes aldrig Heiberg at angribe enten
Grundtvig eller Ingemann, og Grundtvig angreb heller
aldrig Heiberg**). Ingemann var seiv ikke fremme paa
Kamppladsen.
Det hed i Heibergs „ABC":
„En Kapellan kan gamme! blive
Og holde sig ved Ha ab ilive",
og det var et Ord, som Grundtvig og hans Venner siden
saa mangen Gang fornøjede sig ved; thi „mit urimelige
Ha ab" var saa at sige det nærmeste Mærke, hvorunder
han stred og arbejdede for Livet i Danmark og Norden***),
men Faa eller Ingen kunde vel, især i tidligere Dage,’
*) Heiberg roste sig nemlig af at være Sejerherren.
**) De arbejdede ogsaa i meget forskjellige Egne af Skrift
verdenen.
*’; *) Han skrev mest „for de Døde" (til deres Minde) „og for
Efterslægten", sagde han i Dannevirke-Tiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
