Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1783 til 1839 - I Kjøbenhavn 1813—21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I København 1813 —21. 45
drømt om, at hans Øjne skulde se saa meget af Opfykl
eisen, som de gjorde, før de lukkedes.
Vi har før bemærket, at Øhlenslægers ~Poetiske
Skrifter" og kans „Hakon", „Aladdin" og ..Vaulunder",
under hans stærke indvortes Gjæring paa Langeland havde
i høj Grad indtaget Grundtvig, og „vor herlige Skjald"
var saa at sige Benævnelsen paa Øhlenslæger i al hans
Omtale af ham i yngre Aar. Men hans Beundring var
seiv i denne Tid meget langt fra at være blind; det saa
man allerede i hans Bedømmelse af „Baldur hin Gode",
ligesom han i Tilegnelsen af det ene Bind af sine Optrin
1809*) siger, at Øhlenslæger vakte den nordiske Kraft,
men ..klædt i Sydens Glands" og ..stundom ej sig seiv i
sig den kjendte". Han fandt tidlig, hvad der var ham
klart 1812, at ..en Orm gnavede den herlige Rose"
(Verdenskr. 1812), og i sidstnævnte Aar udtaler han i et
Vennebrev fra Udby til Povel Dons sin. stærke Misnøje
med Øhlenslægers ..Stærkodder" og tinder kim lidet af
„det Nordiske" hos ham.
Han vedblev dog at ophøje hans før berørte Mester
værker, ja seiv „de muntre Kvad om Freyas Alter og
Beltsejladsen" m*. M., omtaler han rosende, men han be
tragtede Øhlenslæger i hans senere Arbejder som sunket
ned fra sit fordums Stade: ~0 vilde dog den store Digter
ihukomme sin første Kjærlighed og hvorfra han er falden,
vende om og gjøre sine forrige Gjerninger!" det blev
Grundtonen i hvad han 1812 og siden gjennem de tidligere
Manddomsaar skrev, ikke blot offentlig om ham, men ogsaa
(1812) i et alvorligt, venligt Brev til Skjalden seiv.
Ludl anis Huie og Hugo von Eheinberg stod navnlig
for Grundtvig som Mærker paa, hvor dybt han var sunket.
Da nu alligevel en stor Flok, især af yngre boglige
Karle, tog alt, hvad der kom fra Øhlenslægers Pen, for de
ypperste Varer, maatte der nødvendig, efter Tidens Medfør,
*) Anden Del af Optrinene, som dog Gr., som sagt, vilde, paa
Grund af Indholdet, skulde gjælde for det første, tilegnede
han i et Kvæde Povel Dons. der blev liojlig overrasket
og inderlig greben ved den uventede Hædersbevisning fra
sin gode Ven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
