Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1783 til 1839 - I Kjøbenhavn 1813—21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I København 1813 — 21. 47
Grundtvig havde nu siddet — man siger uden sæd
vanlig at have gaaet i Seng — Vinteren og en Del af
Sommeren (1818) fordybet i Arbejdet med Nordens Eigs
krøniker, efter eget Udsagn, som han havde været muret.
~Det syntes mig livagtig som om jeg sad i de gamle Høvd
ingers aabne Begravelse. Dødens Stilhed omgav mig, og
mit eget Aandedræt var alt livad jeg hørte; kun gjennem
det syntes mig stundom som en Stemme af Saxos og
Snorres Aand tilhviskede mig glemte Ord ira Hedenold,
der styrkede mit Hjerte til at slaa roligt i de Dødes
Bolig, bortpustede Søvnen, som tit vilde lægge sig tung
paa Øjenlaagene og klarede jeg véd ej ret om Øjet eller
Lampens Skin, saa Mindesmærkerne forbandt sig til en
livlig Kjæde, til gt opmuntrende og lystelig! Syn." Ja, han
sammenlignede sig, da han ~i Skjærsommer kom ud og
styrkedes ved at se Bøge-Majen og ved at høre Xatter
galens Slag", med den levende begravne Asmund hos
Saxe, der lide tilredt kom op i Dagens Lys paany. Men
ikke glemte han heller at prise „den Tro, der tænder Lys
i Graven seiv, og den Aand, der vender aldrig Haabets
Fakkel, og den Stav, som støtter kraftelig seiv paa den
sidste, mørkeste og frygteligste Vandring gjennem Dødens
Skyggedale."
Den 12te Avgust 1818 ægtede Grundtvig endelig sin
„Elise" eller „Lise", som dengang var omtrent 31 Aar
gammel (f. 28de Septbr. 1787), altsaa omtrent 4 Aar
yngre end ham seiv og „hvis sjælelige Ynde", siger Fr.
Barfod, „var ikke mindre end hendes store legemlige
Skjønhed". Men, at han tog sig en Hustru, hindrede ham
ikke i hans nidkjære Gjerning i sin Bolig i de Dødes
Eige, hvor han dog havde et Opkigs-Taarn, hvorfra han
kunde se, hvad der foregik omkring ham og navnlig paa
Litteraturens Marker, og da igjen navnlig i sidste Tid den
litterære „Drenge-Kaadhed" omkring den graahærdede
Baggesen.
Striden førtes med et næsten utroligt Skriveraseri.
Paa én Dag havde der staaet ikke mindre end fem
Stykke r derom i et eneste Blad, og det varede ikke
længer end end et Par Maaneder, før man i „Dagen" talte
de syvti. Stykkeme i Dagen var endog tildels temmelig
lange, og dog var ~Xyeste Skilderi" den vigtigste Kamp
plads. Det var Bagge sens Angreb ~i Fiskemaaneden"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
