Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1783 til 1839 - I Kjøbenhavn 1813—21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Kjebenhavn 1813 — 21.
46
blive et Sammenstød mellem dem og- Jens Bagge sen,
der delte Grundtvigs Betragtning af Øhlenslægers Digter
fald og heller ikke tiede med hvad han tænkte*).
De kringsatte Baggesen med Hyl om, at han skrev
af den pure Misundelse, og de vilde i Prosa og paa Vers
se at gjøre ham tii saa godt som Ingenting seiv som Digter.
Men hans Vittighed spillede og lynede baade over den
nu „fedegode" Digter seiv og især over dem, der ophojede det
Slette som det Gode hos ham, hans „Caccatum saavel som
hans Pictum".
Raseriet mod Baggesen blev uden Grændser. Hans
Theaterstykke „Trylleharpen" erklæredes falskelig for
boglig Tyvekost, og man fik Piber i Gang ved Opforelsen
og der raabtes et Øjeblik „Pereat" (ned med ham!) ude i
Gaden, hvor han boede. Høsten 1818 sendte en Tylvt
unge Studerende — deriblandt de senere bekjendte Mænd
K. Hauch, Kr. Flor (Højskolemanden senere), P. M. Møller
og G. A. Eudelbach — Baggesen en Indstævning paa
Latin til at møde dem og paa dette døde Sprog ord
skifte med dem om Grundsætningerne i hans Kritik, og
hvis han ikke mødte, skulde han erklæres udelukt af
Studenter-Kredsen.
Medens nu „Tylvten" blev Udtrykket for Baggesens
Modstandere, saa var der en Halv-Tylvt — det Ord
blev dog aldrig almindeligt — der ogsaa i Ungdoms-Skik
kelse blev Udtrykket for hans Forsvarere. Blandt disse
Sidste var Jak. Kr. Lindberg, dengang ung Student,
der ogsaa personlig var bleven kjendt med den graahærdede
Baggesen**).
Medens nu Tylvten hvervede Folk til sin Trop,
besluttede Lindberg at prøve, om Grundtvig vilde
yde Bistand.
*) Med Øhlenslæger-Partiet havde Baggesen Strid allerede
nnder Tvekampen med Grundtvig og længe før den Tid.
**) Baggesen var tynd og mager, med livlige Øjne og i det
Hele med et meget opvakt, temmelig stort, meget koparret
Ansigt. Næsen var ikke kram, og den temmelig store
Mund med skarpe Træk omkring, var præget ligesaavel
af Godmodighed som af Vid og Lune. Hans Håar var nu
graat og stærkt purret. „Han er det blegeste Menneske,
jeg har set", sagde Øhlenslæger engang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
