Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1783 til 1839 - Grundtvig sit Embede i Statskirken i Maj 1826
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Grundtvig nedlægger sit Embede i Stats-Kirken.
leverede Gr. da jævnlig Bidrag;. ..Det attende Aar
hundredes Oplysning i Salighedens Sag" aabner
Eækken, „Natur og Aabenbaring*’ slatter sig dertil
med Alvors-Ord om Gud og Sam vittighed, Sandhed
og Logn og om deres Opliav. ..Rom og Jerusalem, en
historisk Paralel" vil give Læserne et dybere Indblik
i, hvad dei’ var dybest Granden til lians saakaldte ~Romer
Had"; men den største Afhandling i Tidsskriftet er:
„Kristendommens Sandhed" og ~Den sande Kristen
dom", der, udgivne særskilt under Et (1865), udgjør en
Bog paa over 400 Sider. Særskilt udgivet er ogsaa fol
en tyve Aar siden den Bug af Biskop Irenæus (y 202)
mod Kjætterne, som handler om Kjødets Ops tan del se
og de ts evige Liv (ste Bog), og som han fra Latin
oversatte til Tidsskriftet. Formlen Anmeldelser af enkelte
Skrifter i Hjemmet, holdt han Øje med den tyske Theo
logi, og anmeldte blandt Andet Kirkehistorikeren Xe an
ders Skrift om Ter tull i an, hvori den tyske Fortåtter
lagde ganske anderledes Vægt paa Kristendommens op
rindelige Mund tii gli ed, end man har været vant til at
finde hos Theologerne. „Evangelische Kirchenzeitung"
hilste han med Glæde, men furnemmelig maatte Lessings
og Delbriicks*) Skrifter om Troes-Regelen og siet
ikke Skriften som Menighedens Troes-Grund af
vinde ham stor Deltagelse. Men der er den gjennem
gribende Forskjel mellem de tyske Hævdere af Troes-
Regelen som Grundvold og Grundtvig, at Tyskerne
søgte dens Ordlyd, hvor den er stum og ikke engang helt
ud betegnet: i de saakaldte Kirke-Fædres Skrifter,
medens Grundtvig søgte den, hvor den virkelig lyder: i
Menighedens Mund ved Herrens Daab som dens
Vilkaar, med Herrens Trofasthed til at opholde
•Jen Menighed, han kjobte med sit Blod, og Menig
*) Lessing døde 1781, men Prof. Delbriick vakte igjen
Opmærksomheden paa, hvad han havde skrevet om „Troes-
Regelen". — Gr. roste Xe anders Fremstilling af
Gnosticismen. men Neander var forovrigt som Kirke
historiker ingenlunde Grnndtvigs Mand. Blandt de tyske
Theologer, Grundtvig i Tidsskiftet omtalte, var ogsaa Sar
torins i Dorpat, med livis Udvikling af Ret ferdig
gjor el ses-L æren han var meget vel fornøjet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
