Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1783 til 1839 - Grundtvig sit Embede i Statskirken i Maj 1826
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvig nedlægger sit Embede i Stats-Kirken. 79
hedens Trofasthed i at bevare Ordet, til sin eneste,
ydre Hjemmel. Det Tyske, som Gr. hilste, kunde lian
naturligvis heller ikke saa længe glæde sig- ved, da
Hengstenberg, Kirke-Tidendens Udgiver, blev senere en
frihedssky Hoftheolog i Berlin og Striden om Troes-Regelen
i Tyskland døde hen af sig seiv. Med Delbriick, ikke
at tale om Lessing, var Gr. forresten ogsaa uenig om
Skriften, som Grundtvig skattede anderledes højt, end
de gjorde, om han ikke kunde kalde den Grundvold for
et Troes-Samfund, dei- er ældre end den Dei af
Skriften, som her kan være Tale om: det ny Testamente.
Etter Lessings og Delbriicks Maade at tåge Tingen
paa. maatte man jo komme i et nyt ..Skrift-Princip",
hvorefter man tilsidst grundede Troes-Regelen paa
Kirke-Fædrenes Skrifter derom, istedetfor, efter det
gamle, paa Omtale og Antydning af dens Indhold i
Skriften. Dette er saameget mærkeligere, som den tyske
Skarpsindighed hos Lessing og Delbriick ikke blot
saa, at Skriften umuligt kunde være Menighedens Troes-
Grund, men Delbriick (Prof. i Filosofi) ellers lagde Yægt
paa, at al Skrift er kun en Skygge af Ordet i Men
ne ske-Mun den. Delbriicks Skrift: ..Philip Melanchton,
Troes-Læreren", der fremkaldte Striden i Tyskland, er lidt
yngre end ~Kirkens Gjenmæle", og det er i meget mere
end det her Anførte, at de to Forfattere Gr. og Delbr. er
uenige. Delbriick var ikke engang virkeligt Medlem af
Menigheden,. men alene ~ kristelig Kathekumén", som
Grundtvig kalder ham, da han ikke troede, den Onde var
til, og kunde saaledes ikke endnu som ærlig Mand del
tage i Menighedens Afsigeise ved Daaben. Det Sidste
er underligt, fordi Delbriick, i Modsætning til andre store
Lys i Tyskland, lagde Vægt paa en væsentlig Modsæt
ning mellem Ondt og Godt. Jeg anfører dette her ogsaa
fordi det er en Hovedsag i Grundtvigs vidensk ab elige
Modsætning alle Dage til den tyske Filosofi, at
Grundtvig paa det Stærkeste betonede ~det svælgende
Dyb mellem Sandhed og Løgn i Aandens Verden•’ og
gyste som for en Bespottelse af Sandheds Gud ved al
Tale om en højere ..Væren-, hvori disse Grund-Mod
sætninger skulde enten kunne fore nes eller udjævnes.
Derfor advarer han ogsaa mod „Piatos smidige Oversætter",
den ..fine" Schleiermacher. Præst 02: Professor i Berlin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
