Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1783 til 1839 - Grundtvig sit Embede i Statskirken i Maj 1826
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 Grundtvig nedlægger sit Embede i Stats-Kirken.
og i de Dage Tyskernes theologiske Orakel, der ligegodt
kunde tale baade til Forstand og Hjerte.
Ser man paa „Kirkens Gjenmæle", hvor Gr. stod lige
overfor en Forfatter, hvem han fandt i saa stærk en Mod
sætning til den kristne Tro, til Skriften og til de symbolske
Bøger, som Clausen, da kunde man kanske ved enkelte
Udtryk komme til at tænke, skjøndt man ikke ser det, at
han gniddrede med ethvert Bogstav i Bøgerne, men det
er dog ingenlunde Tilfældet. Ikke at tale orn, at Grundt
vig jo ikke beraabte sig paa Forkjættrelserne, men, lige
som for Biskop Balle, alene paa Lærdommene i ~de
symbolske Bøger", saa viser navnlig Afhandlingen i Maaned
skriftet om ~det attende Aarhundredes Oplysning", at han
troede, der burde vises lidt Overbærelse med Præsterne, i
Betragtning af Tidens Vilkaar og den gjængse Fortolk
ning af Præste-Eden, om de end efter Lovens Stræng
hed maatte dømmes.*) Ja, i Slutningen af Tidsskriftet
yttrer han lidt dunkelt, at Præsterne kunde bindes alene
til Grund sætningerne i Luthers Katechismus og Sogne-
Baandet løses.
Naar Grundtvig idelig fremhævede Troes-Bekjend
elsens Uforanderlighed fra Slægt til Slægt, da be
mærkede han dog ved Siden: Men det forstaar sig, at vi
taler om Tro en, ikke om Udtrykkene, der, nåar de kun
udtrykke det samme Begreb, er omtrent ligegyldige og
maatte nødvendig afveksle, hvergang Troen forplantes til
et nyt Folk, der skulde bekjende den paa sit Tungemaal"
(i ~Kristend. Sandhed"). — Men, det er paa Tide, at vi snart
forlader Maanedskriftet og skal da kun bemærke, at han
i den nævnte Afhandling opfordrer stærkt til at gjøre sig
klar Forskjell e n mellem de to Spørgsmaal: ErKristen
*) Det er mærkeligt. at Grundtvig allerede i Verdens-
Krøniken 1817 angaaende Striden mellem Pi eti ster
og Ortodokse yttrer sig saa frit (S. 429), som folger, om de
symbolske Beger: ~Det var deres (Pietisternes) Grund
sætning, at lade Enhver folge sit eget Hoved, nåar lian
kun havde Gudfrygtigheds Skin, og mellem Ortodokserne saa
man kun lidt til Hovedet, men hørte kun en Del Gjenlyde
af den augsburgske Konfession, Konkordie-Formelen og andre
menneskelige Taler, som de ikke rødmede ved at tillægge
samme Ufejlbarhed som Guds Ord."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
