Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1783 til 1839 - Boglige Sysler. Englands-Rejser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boglige Sysler. Englands-Rejser. 87
Hvordan det videre gik, skal vi senere faa høre. men
først raaa vi med Grundtvig vende tilbage til Danmark,
og kun bemærke, at hans engelske ..Prospektus" blev
næste Aar (1831) trykt i London.
„Jeg længe har gyset
For Friheds Misbrug
Til Livet og Lyset
Jeg ret kom ihug
Med hele Misbragen
Fra Skabelses-Ugen
Saa sang Gr. i sin fri sinde de Alderdom, med et
Tilbageblik paa sine Tanker om det bergerlige Selskab
i yngre Aar, og efter ...Jul i-Dage ne-’ i Paris 1830 skrev
han endnu under ..Gyset for Misbrugen" sine politiske
Betragtninger, som udkom i 2 Oplag og som i det
Mindste viser, at nåar han i ældre Dage blev Friheds
mand tilgavns, saa kom det ikke af, at han var blind
for Frihedens Farer, eller af, at han, som saa mangen,
sværmede for et Overtal, som om et saadant nødvendig
maatte ville det Bedste og ramme det Eette.
1830 havde Lindberg begyndt at udgive ~Maaneds
krift for Kristendom og Historie-’, og i dette og
det følgende Aar leverede Grundtvig sin senere særskilt
udgivne Afhandling: ..Skal den lutherske Reforma
tion virkelig fortsættes?-’ hvori han blandt Andet rede
gjør for, hvori han — naturligvis ikke i Tro en, men i
Maad en at forsvare Troen paa — maatte afvige fra
den Luther, han elskede saa inderlig, som han seiv
ønskede at elskes af sine Børn.
I Danmark var, ogsaa i 1830, en yngre mathe
m atisk dannetMand, A. A schlund, især ved lagttagelser
over Magnetens Misvisninger, kommet til den Overbevis
ning, at den berømte Tyge Brahes astronomiske Sy
stem — i det Væsentlige overensstemmende med næsten
alle foregaaende Slægters i Verden — var at fore
trække for Kopernikus’s, og man véd vel, at efter det
første forholder det sig med Jordens Forhold til Solen
saadan, som Tingen viser sig for vore Øjne. Herom udgav
Og alt til den yderste Dag".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
