Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1783 til 1839 - Grundtvig i Frederiks-Kirken 1832—39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvig i Frederiks-Kirken 1832 — 3». 95
Dag- for Grundtvigs Tilhørere og blev Kilden til mang
foldige lyse Herrens Dage, den Faste lavns- Søndag
1832, da han, nu lidt skaldet og lidt graanet, traadte
frem paa Præke-Stolen over Alteret, vel ikke i samme
Kirke, men dog i en Kirke paa det samme Kristianshavn,
hvor han sluttede i Aaret 26. Seiv følte han sig den Dag
mat, bespændt og daarlig, da han prækede for den uhyre
Vrimmel, men hans Studier havde været ..velsignede", da
han beredte sig til at tale om Ordet og Da ab en med
Herrens Ord hos Esaias i det 62de til Indgang: „For
Zions Skyld vil jeg ikke tie og for Jerusalems Skyld
vil jeg ikke være stille".
Straks efter at Bevillingen var udstedt, gik han op
til Kong Frederik og takkede, men dulgte ikke, at Ba
kramenterne hørte nødvendig til hans Præstestilling,
nåar den skulde blive frugtbar paa Fred og G-læde, uden
dog at ville bede enten om „Ja" eller „Nej" i Øjeblikket,
Han trøstede sig dog over dette Savn, som han’skrev til
Busck, ved Ham, som gjorde, hvad de nu glædedes ved:
„Hvad kan og vil Han ikke gjøre, nåar vi tro Ham dertil
og bie efter Ham, thi den, som tror, for haster sig
ikke. — Kun én Præken-Opskrift har han seiv udgivet
fra de 7 Aar, han stod i Frederiks-Kirken, og det var:
~De ti Spedalskes Bøn til Herren, et godt Eaad i
Plagens Tid" (i Kolera-Sommeren), der først i 1853 kom
ud med et Forord, og den, som kjøber den (den er vist
endnu at faa), vil nok finde, at den er Omtalen værdt.
Senere lidt mere om den.
Foruden Prækenerne, som han holdt KL 2*) hver
Søndag, havde han fra Høsten 1831 atter et bogligt og
videnskabeiigt Storværk under Arbejde, og det var hans
store «Nordens Mythologi eller Sindbilled-Sprog",
hvor han i Indledningen, der, skjondt den af ham seiv
blev svært beskaaren, giver en storstilet Udvikling af
universalhistorisk Videnskabelighed med Hævdelse
af Nordens videnskabelige Kald, og Eetledning i
Betragtningen af Forholdet mellem Myt lien, som et
mundtlig Ord paa Billed-Sproget, og Mythologien, lige
*) Han havde Yalget mellem Kl. 10 og 2 og valgte Aften
sangen, fordi han vidste. at flere af hans Tilhørere ogsaa
hørte Mynster, der gjerne prækte om Formiddagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
