Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1783 til 1839 - Grundtvig i Frederiks-Kirken 1832—39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 Grundtvig i Frederiks-Kirken 1832 — 39.
som han overhovedet hævder med Styrke, at Munden,
ikke Pennen, er Ordets Vugge og levende Redskab.
Etlivert Folks Myther udtrykker dets højeste Livs-An
skuelse, og" Hoved-Folkenes Myther er univers al
pr of eti ske, og Græker og Nordboer de eneste Hoved-
Folk, hvis Myther kan aandelig oplives. I det sidste
Hoved-Stykke af Indledningen: ..Nordens Kjæmpe-Aand",
fremsætter han som en historisk given Sag, at: fornden
den store A and i Palæstina har der kim aabenbaret
sig to Folke-Aander med nniversal-menneskelig
Retning: En i Syden (den Græske)*) og En i Norden,
som ses at være hinandens Udfyldning. Dog, det er ikke
min Agt lier at give nogen Udsigt over dette Skjaldens
Kjæmpe-Værk, enten overlndledningen eller overFrem
stillingen, men hvem, der kjender lidt til Ansknelsen
i Nordens Myther, vil nok sande, at dets storartede Over
blik over hele Tids-Lobet fra Tiden fødtes, gjennem
Balders Død og gjennem hele Tids-Kam pen og gjennem
Ragnarok, til Balders Opstandelse og det gukltakte
Gimle, dette Overblik, som kimdgjorde sig i Ungdoms-
Drømmene af Nordens Aand i Oldtid en, dette stor
artede Overblik, vel mageløst udenfor Palæstina,
det gjenfodtes i Grundtvig; Det var ikke et Aar, han
var om at gjøre dette Arbejde, hvormed han fejrede, som
han i den muntre Fortale siger, sit Solv-Bryllup med
Nordens Myther, fordi det 1831, om Hosten, da han
besluttede sig til at give «Skilderiet af Asgaard-’, netop
var 25 Aar siden han først skrev om ~Sangene i Edda".
Da Mythologien just var færdig, indtraf et Optrin
i Frue Kirke med Stiftsprovst Clausen, som gjorde, at
Gr. igjen rnaatte gribe Pennen i Kirke-Sagen. Stift s
provsten udelod Afsigelsen eller Forsagelsen og ude
lod af Kjendemærkerne paa Menighedens Kristus
~nedfaren til Helvede-’ af sin Tilspørgsel, og det gik med
hans Tyranni sa a vidt, at da en Mand, som havde eller
fulgteßarn til Daaben, svarede ~Nej-’, da Provsten spurgte:
*) En Stortanke hos Grundtvig i denne Indledning var, blandt
mange fiere, at Xy-Græsken burde blive de Lærdes
Fælles-Sprog, ligesom Latinen var det før. Ny-Græsken
blev da et levende Baand mellem Menneske-Slægtens
Oltid og Nutid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
