Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1783 til 1839 - Grundtvig i Frederiks-Kirken 1832—39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 Grundtvig i Frederiks-Kirken 1832 — 39.
staa, der paa Forhaand kjender lidt til Grundtvig, at det
maa være Umagen værdt, ved hans Side at faa Syn paa
det Ny, som i Middel-Alderen og tildels med den træder
ind paa den store Skue-Plads: Kristendommens Vilkaar
i dens første Aarhundreder, det gotliiske Sørge-Spil,
den ny Folke-Verd en, som skabes og opdrages omkring
Nord- og øst er so en. isteden for den gamle i Landene
omkring Middel-Havet. som i Menneske-Slægtens
Oldtid var Skue-Pladsen for de store Begivenheder af
indgribende Betydning for Menneske-Livet. Og det skal
vist heller ikke angre Læseren at have set Kors-Toge ne
og dets Helte ved Lyset fra den Nordens og Yerdens-
Historiens Aand, som hos Grundtvig finder Old-Kvadet
Iliaden med de homeriske Helte historisk forklaret
i dem, hvad forresten allerede den med Kors-Togene sam
tidige byzantinske Kejserdatter Anna Komnén ogsaa
omtrentlig fandt. Selve Fortællingerne er her ogsaa
stundom udførlige og malende tilgavns som ved Anglernes
Kristning og i Korstogene, men Middelalderens
Historie er ogsaa for en god Del hygget paa Forudsætning
af historisk Kundskab og tilskynder til at lægge sig efter
mere, medens deÆldre vejledes til at ordne og benytte
sin historiske Kundskab. Som Old-Tidens er ogsaa denne
Del af Yerdens-Historien grundet paa Kilde-Studium,
og vi træffer ikke sjelden i Bogen Yidenskabs-Mandens
strenge Kritik eller Bedømmelse af Forgjængeres Valg af
Hjemmel for den Fortælling, de giver tilbedste, og af
deres Adfærd dermed. Her var vistnok endnu Heget at
sige, blandt andet om hans Betragtning af det lærde
Skolevæsen fra Byzants, men vi vil indskrænke os
lier ?t °’i",T,:’ At Vink ti’ Fovs^aagiti-i han* Hævdelse
af Old-Tid en som Indbildnings-K raftens Alder og
Middel-Alderen sum Følelses- ogDaads-Tiden, trods
det byzantinske Skole-Yæsen og al vindtør Skolastik. Ikke
blot det hoj-poetiske Stade hos Israels Seere og
navnlig Grækernes hele ~brogede Gude-Vrimmel",
deres Gude-Verden og Halvgude-Yerden, giver Lys i
den Sag, men ogsaa netop, hvad vi nys berorte, den
Kjendsgjerning, at den i sit Slags magelose Skabelse
af Indbildnings-Kraften, som den homeriske Digt
ning er, skal finde i Daadens virkelige Verden sit
Tilsvarende i Middel-Alderens Stor-Værk: i Kors
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
