Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1783 til 1839 - Grundtvig i Frederiks-Kirken 1832—39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvig i Frederiks-Kirken 1832 — 39. 105
togene, hvor dog vel Følelsen og ikke Forstanden
egentlig stod for Styret. Og vi maa endnu medtage en
Almén-Bemærkning, som findes i Slutningen af Bogen:
~Skal vi og vore Børn lære at kjende Menneske-Livet
helt, da maa vi kunne overskue Slægtens Levnets-Løb
og sætte os ind i alt det Forbigangne som vor egen
Fortid, thi var Indbildnings-Kraften Oldtidens Konge,
og var Følelsen Middelalderens Dronning, da maa den
tredje Alder blive en virkelig Nya ars-Tid, da A and
og Hjerte leve op igjen i Forstanden, saa den kan be
vise sin Odels-Ret til Eiget". — Yed en Doktor-Disputats,
som endnu holdtes paa Latin, traadte Grundtvig d. A. op
og såtte Høresalen i Forundring over sin store Færdighed
i j.Romer-Sproget".
Til Lindbergs ~Kirke-Tidende" blev lian ved at levere
Bidrag. Her besvarede han Spørgsmaalet: ~Er Tro en
virkelig en Skole-Sag?" med „Nej" og vilde tillige
have Kristendoms-Undervisningen udelukket derfrå,
hvad der, nåar man ser lien til Forholdene, ikke staar
i Modsigelse med, at han i sine sidste Dage vilde have
Undervisning i den kristelige Børn e lær dom i Fri
skolerne, for de Børn, der kom fra kristelige Huse.
I Kirke-Tidenden skrev han ogsaa to vakkre Yenne-Breve
til sin Ungdomsven Sibbern, der var lidt i Vilderede med
Sogne-Baandets Løsning og havde angrebet Lindberg,
og i samme Blad leverede han Stykket ~Amen i Kirk en"
i Anledning af. at en Kirkesanger af Grundtvigs Troe s
forvandte modsatte sigPræste-Friheden, ene og alene
af den Grund at den troende Kirkesanger ikke kunde
svare „Amen" til, hvad en vantro Præst kunde ville sige
navnlig ved Da ab en. Han fik naturligvis Tilrettevisning
og gjordes tillige opmærksom paa, at den rationalistiske
Kirkesanger maatte være anderledes ilde faren ligeover
for en troende Præst, da det vist, mente Grundtvig, vilde
være sjelden eller aldrig, at en rationalistisk Præst skulde
udtale, hvad en orthodoks Kirkesanger ikke skulde kunne
svare Amen til, thi det kunde jo Kirkesangeren, om saa
Præsten f. Eks. istedenfor „Fred være med Dig!" vilde
sagt: „Vær god!" eller noget lignende. Og udtalte
Præsten noget aaben ba r Ugudeligt, da var Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
